Martin Bormann
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Martin Bormann (17. juni 1900 - 2. maj 1945) Tysk nazist fra 1927-1945.
Han kom tidligt med i den højrenationalistiske bevægelse i 1920'erne og deltog i München-kuppet. Bormann fik hurtigt efter magtovertagelsen i 1933 en ledende post i partiadministrationen; udover denne ledende post, var han også Hitlers personlige sekretær og stabsleder for Rudolf Hess. Han anses for at være den mest magtfulde efter Hitler selvom han ikke var kendt i den almindelig tyske befolkning.
Han var en af de helt store topnazister i Hitlers inderkreds. Han var -ligesom de mange andre topnazister- stor tilhænger af udryddelsen af jøderne, samt drab på psykisk syge og åndsvage mennesker, som ikke passede ind i naziregimets ideologi.
Selvom krigen var ved at nå sin ende i foråret 1945, så opholdt Bormann sig i Førerbunkeren fra april til maj 1945 ved sin førers side. Da Hitler begik selvmord 30. april 1945 flygtede han fra bunkeren. Dette flugtforsøg fra De Allierede lykkedes også, men han gav op på vejen, og tog sit liv med en giftkapsel. Han blev 44 år
Martin Bormann blev dømt til døden ved Nürnbergprocessen for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hans forsvarer fremførte at han var død og sagen derfor skulle afvises men man havde ikke beviser for hans død på det tidspunkt.
Næsten 30 år efter krigens slutning i 1972 fandt man et lig som efter nøje undersøgelser viste sig at være Bormanns. Liget blev fundet af nogle bygningsarbejdere i Vest-Berlin.
[redigér] Tidligt liv
Født i Wegeleben (nær Halberstadt), Det Tyske Kejserrige som søn af en postarbejder, Bormann forlod skolen før tid for at arbejde på en farm i Mecklenburg. Efter kort at have været ved et artilleriregiment ved slutningen af 1. verdenskrig, meldte Bormann sig til Frikorpset i Mecklenburg. [1]
I marts 1923 modtog han en dom på et år for at have haft del i sin ven Rudolf Höß's mord på Walther Kadow, der muligvis forrådte Albert Leo Schlageter (blev af mange tyskere opfattet som en frihedskæmper) til Frankrig i Ruhr. [2]
