Kvan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Kvan (Angelica archangelica) tilhører skærmplantefamilien og kan blive op til 2,5 m høj. Planten har en stærkt furet, hul stængel, bladene er store, delte og glinsende og grønne. Den hvide blomsterskærm, der sidder yderst på stængelen, blomstrer fra tidlig sommer. De modne frø er gulbrune, ca. 6 mm lange.
I Norge, Island, Færøerne og Grønland blev plantens C-vitaminindhold brugt til at modvirke skørbug. I middelalderen blev planten anvendt som det måske vigtigste middel mod pest. Roden blev anset for særlig virksom.
Kvan nedbryder oxalsyren i rabarber. Diabetikere bør ikke spise planten. Vildtvoksende kvan bør kun indsamles af urtekyndige, da nogle skærmplanter, der ligner den, er giftige.
Stænglerne kan blancheres og derefter koges som grønsag, og de kan knuses og koges sammen med frugt til marmelader. Stængler af kvan er gode at kandisere. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Kvanblade kan tilsættes akvavit til en velsmagende bjesk.
Skov- og Naturstyrelsen anbefaler at kæmpe-bjørneklo udrydes og erstattes med fjeld-kvan - en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst..