Norge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Enige og tro til Dovre faller | |||||
Nationalmelodi: Ja, vi elsker dette landet | |||||
Hovedstad | Oslo 59°54′ N 10°45′ E |
||||
Største by | Oslo | ||||
Officielle sprog | Norsk (nynorsk og bokmål) | ||||
Regeringsform | Monarki Harald V af Norge Jens Stoltenberg |
||||
Uafhængighed Fra Sverige |
Adskilt fra union 7. juni 1905 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
385.199 km² (nr. 60) 5 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
4.893.041 (nr. 115) 14,2/km² (nr. 166) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 485,6 mia. USD (nr. 24) 40.000 USD (nr. 3) |
||||
Valuta | Norsk krone (NOK ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
CET (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .no | ||||
Telefonkode | +47 |
||||
Kongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den Røde Hær i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. I 1952 var landet medstifter af Nordisk Råd. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet er dog medlem af EØS.
[redigér] Politik
- Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
[redigér] Provinser
- Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
[redigér] Økonomi
- Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
[redigér] Demografi
- Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundrede har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellem disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundrede forsøgte man bevidst at tilvejebringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutherske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
[redigér] Kultur
- Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
De norske helligdage er i hovedtræk fælles med de danske. Kirkeåret er både i Danmark og Norge en arv fra 1700-tallets fælles historie.
Dato | Dansk navn | Norsk navn | Bemærkninger |
---|---|---|---|
1. januar | Nytårsdag | Nyttårsdag | |
Marts/April | Påske | Påske | De officielle helligdage består af Skjærtorsdag (Skærtorsdag), Langfredag (Langfredag), Første påskedag (Påskedag) og Andre påskedag (Påskemandag). |
1. maj | Arbejdernes kampdag | Arbeidernes dag | Den internationale arbejderbevægelses dag. |
17. maj | Grundlovsdag | Grunnlovsdag/Nasjonaldag | Fejring af grundloven fra 1814 |
40 dage efter påske | Kristi Himmelfartsdag | Kristi Himmelfartsdag | Ligger på en torsdag |
7 uger efter påske | Pinse | Pinse | Første pinsedag (Søndag) og Andre pinsedag (Mandag) |
25. december, 26. december | Jul | Jul | Nordmændene fejrer jul som i Danmark, den 24. december |
[redigér] International pressefrihed
- Pressefrihedsindeks: Rangeret 1 ud af 139 lande.
[redigér] Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
[redigér] Eksterne henvisninger
- Norge.no - Officiel regeringsportal
- Stortinget - Officiel side for Stortinget
- Norges Ambassade i Danmark
- VisitNorway.com - Officiel rejseportal
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard