Arternes Oprindelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arternes Oprindelse (fuld titel: Arternes Oprindelse ved naturlig selektion eller ved de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelse) er Charles Darwins banebrydende værk om evolution og er muligvis det vigtigste bidrag til biologien i videnskabens historie. Det blev første gang udgivet på engelsk d. 24. november 1859. Den danske udgave kom i 1972 og var oversat af J.P. Jacobsen. I bogen præsenterer Darwin "ét langt argument", med en omfattende samling empiri, for sin teori om at "grupper af organismer" (nutildags kaldet populationer), snarere end individuelle organismer, udvikler sig (se evolution) gennem en proces kaldet naturlig selektion.
Med Darwins relativt lettilgængelige stil opnåede bogen bred offentlig interesse og var i mange år genstand for heftig debat. Bogen er i dag bredt accepteret i det videnskabelige miljø og bakkes op af en massiv samling beviser. Der er de sidste år opstået debat mellem de såkaldte kreatonister og tilhængere af evolutionsteori (der dog stadig tager udgangspunkt i de idéer præsenterede af Darwin).