Evolution (biologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Evolution (flertydig).

Evolution er i biologi en udvikling der beskriver organismers forandring som følge af arvelighed, reproduktion og selektion. I løbet af generationer vil artsdannelse forekomme, dvs. nye arter opstår.

[redigér] Evolutionens proces (kortfattet)

En evolution, som moderne darwinisme beskriver den, forudsætter følg. skema:

Variation. En population skal have individer med forskellige egenskaber, og der skal være en mekanisme for at tilføre nye variationer (tilfældige forandringer i genomet - mutation).
Reproduktion/Arvelighed. Individerne skal kunne reproducere sig selv og deres egenskaber skal være arvelige. Kombinerede variationer kan opstå ved Seksuel reproduktion (i modsætning til selvreplikation).
Selektion. Individernes nedarvede egenskaber skal påvirke deres evne til at reproducere sig selv, enten ved overlevelse (økologisk selektion), deres evne til at parre sig (seksuel selektion) eller ved indgribende forædling af arten (kunstig selektion).

Denne proces gentages indtil individet dør eller ikke er i stand til at reproducere sig selv.

Hvis en isoleret gruppe individer på denne måde ændres så meget, at indbyrdes reproduktion ikke længere er mulig med resten af den oprindelige art, er der opstået en ny art (artsdannelse).

[redigér] Evolution og artsdannelse

For mange er evolution synonym med artsdannelse, fordi evolutionen ses som en proces, der danner nye 'arter'. Med 'arter' menes der her dog som regel nye typer organismer og ikke arter i den biologiske forstand. Den biologiske definition af en art er 'en gruppe organismer, der indbyrdes kan få afkom'. Evolution og artsdannelse er derimod to helt forskellige processer, der dog er tæt tilknyttet hinanden. Artsdannelse er den proces, der skaber nye arter, ved at to populationer af en forfaderart isoleres i tilstrækkelig lang tid, således at evolutionen gør dem så forskellige fra hinanden, at de ikke kan få afkom sammen mere. Denne krydsningsbarrière kan være rent genetisk eller være baseret på, at to arter under naturlige omstændigheder aldrig vil krydses i praksis. Læs mere i artiklerne om artsbegrebene og artsdannelse.

[redigér] Naturlig selektion

Naturlig selektion eller udvælgelse er den proces, der er med til at forårsage forandringer i de samlede egenskaber hos en gruppe organismer ved at sortere de individer fra, der er mindre egnede til at få afkom (pga. overlevelsesevne og/eller parringsevne). Naturlig selektion deles op i økologisk selektion og seksuel selektion, hvoraf den første slags er miljøbaseret og den anden baseret på evnen til at finde mage. Den økologiske selektion fører til en tilpasning til miljøet, hvorimod seksuel selektion fører til det modsatte: utilpasning til miljøet. Dette paradoks forklares i 1975 af Amotz Zahavi, da han fremlægger teorien om Handicap-princippet. I korte træk går forklaringen ud på at hannen må vise sin stærke overlevelsesevne ved at have et tilpas stærkt "handicap" (i betydningen at det forværrer hans overlevelsesevne). Dette fænomen har i ekstreme tilfælde for eksempel ført til, at påfuglehannen har enorme, imponerende halefjer. Denne teori er bl.a. blevet stærkt forfægtet af Tor Nørretranders i hans bog Det generøse menneske.

[redigér] Kritik af evolutionsteorien

Kritikken af evolutionsteorien er primært at finde i religiøse cirkler udenfor den videnskabelige scene. De primære kritikere af evolutionsteorien er de såkaldte kreationister (eng.: creationists), som antager en form for særlig skabelse, enten ved en bogstavelig fortolkning af skabelsesberetningen i 1. Mosebog i Det gamle Testamente eller på anden måde. Et væld af videnskabsfolk, bl.a. forfatteren Richard Dawkins, og andre kritikere af kreationisme afviser dog indsigelserne som uvidenskabelige og baseret på forvanskninger og urealistiske antagelser.