Arianisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 - 336), født i Alexandria, Ægypten.
Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede at Sønnen var skabt af Faderen, og derfor ikke lige med Faderen, ikke evig, og ikke guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det økumeniske koncil i Nicæa (325), men det varede længe før den forsvandt.
Den 27. november 326 blev Arius indkaldt til Konstantinopel, hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i Europa, til den katolske kirkes vrede, fordi det ansås for et ødelæggende kætteri at nogen benægtede Jesu Kristi sande guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag, bl.a. goterne i Spanien og vandalerne i Nordafrika og longobarderne i Italien levede arianismen videre i adskillige århundreder, dog også af magtpolitiske årsager.
Man ved ikke noget om arianismen i Danmark. Men når jordfæstegravene opstår i Jernalderen, kan det nemt skyldes en påvirkning fra arianismen.
