Moderkage
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
placénta, -ae latin femininum af græsk plakus, kage, eller plax, fladt skiveformet legme.
Moderkagen er udviklet fra det befrugtede ægs cytotrofoblast og tilhørende syncytiotrofoblast. Cytotrofoblast og syncytiotrofoblast vokser ned i livmodervæggen og danner store blærer, der fyldes med blod, efterhånden som ægget udvikles til det primitive embryo. Blodet i placentas kamre står i forbindelse med blodet i embryoet. Fra livmodervæggen vokser moderens blodkar ind i placenta, og lægger sig tæt op af embryoets kar uden at der kommer direkte kontakt imellem dem – mor og barn deler ikke blod – den tætte kontakt mellem karrene fører til, at der kan udveksles stoffer mellem de to blodsystemer, ilt og næring vandrer fra moderens blod til fostrets, og affaldsstoffer diffunderer den modsatte vej. Moderkagen er på denne måde en form for ingenmandsland mellem moderen og barnet, hvor stofudveksling kan ske, uden at der sker allergiske reaktioner som følge af forskellige vævstyper. Moderkagen producerer desuden hormoner, som hindrer moderen i at udstøde fostret, bl.a. HCG.
