Menneskegødning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Menneskelige affaldsstoffer, afføring og urin, har været brugt som gødning meget længe. Menneskegødningens virkning som gødning, dens "gødningskraft", afhænger af, hvad "leverandørerne" har spist. Jo mere proteinrig kosten har været, jo mere kvælstofrig er gødningen, og det samme gælder for indholdet af de andre, vigtige stoffer.
I modsætning til de fleste typer husdyrmøg mangler menneskelig gødning struktur og sammenhængskraft. Den kan i mange henseender sammenlignes med svinegødning, men den har endnu en ulempe, nemlig indholdet af smittekim for menneskelige sygdomme. Faren for spredning af epidemiske mave- tarmsygdomme har gjort det nødvendigt at forbyde brugen af menneskelig gødning til spiselige afgrøder. I praksis bruger man end ikke produktet på ikke-spiselige afgrøder.
[redigér] Se også
- Ajle
- Gylle
- Kloakslam
- Møg
- Renovation
- Spildevand
