Gylle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem. Det sparer meget arbejde at samle dyrenes affald som gylle, og desuden bevares det meste af gødningsindholdet i materialet - i hvert fald indtil det bliver spredt på marken. Fra møget kommer et indhold af kalium, fosfor og magnesium, og fra urinen stammer gyllens høje indhold af kvælstof (her i form af den stikkende luftart ammoniak).
Gylle er et eksempel på, hvordan et produkt skifter karakter, alt efter betragterens synsvinkel. Hvis man driver industrilandbrug med svineavl som indtægtskilde, vil gyllen være et affald, der helst skal bortskaffes billigst muligt. Hvis man derimod har et mindre, alsidigt familiebrug, er gyllen en ressource, hvis gødningskraft man skal bevare bedst muligt, indtil den er i fuld jordkontakt. Og endelig, hvis man ikke selv har landbrug som erhverv, så vil gylle være en forureningskilde både under opbevaring, transport og i forbindelse med udbringning på marken.
[redigér] Metoder til bortskaffelse af gylle
- Udvindelse af biogas, som efterlader et afgasset gylleprodukt som ved udbringning på marken lugter langt mindre end uafgasset gylle.
- Kompostering
- Tørring
- Blanding med tørre stoffer, så produktet kan sælges som naturgødning
- Udbringning på marken med redskaber, der udlægger gyllen direkte på jorden gennem slanger, i modsætning til tidligere, hvor man spredte gyllen gennem luften. Ofte nedfældes gyllen i dag i jorden med såkaldte gyllenedfældere, således at gyllen dækkes helt eller delvist af jord i forbindelse med udbringningen. Derved fjernes eller reduceres lugtgenerne.
