Kontrabas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien. Kontrabassen kan spilles mens, man står eller sidder på en høj taburet. Udover brugen som "bunden" i et symfoniorkester er musikinstrumentet især kendt fra jazzmusikken. I Danmark har bassister som Hugo Rasmussen og Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP) været meget synlige i mediebilledet, og NHØP er desuden en internationalt kendt jazzvirtuos.
Instrumentet kan spilles med bue (arco), eller strengene kan plukkes med fingrene (pizzicato). To forskellige typer buer anvendes: Fransk eller Tysk. Fransk bue benytter samme type greb som ved de andre strygere, mens Tysk bue har et fastere greb. Tysk bue er desuden kortere. Ved pizzicato bruges pege- og langefingeren til at plukke strengene. Jazzbassister har udviklet denne teknik, således at flere fingre alternerer for at kunne spille hurtigere. Helt tilbage fra den tidligste jazz udvikledes "slapping", som er en teknik hvor der hives ud i strengen, således at den slår tilbage og giver en kraftig klik lyd sammen med tonen. Denne teknik er stadig populær når kontrabassen skal skabe et kraftigt rytmisk drive; f.eks. i Rock-a-billy.
Strengene på Kontrabassen er som oftest stemt E - A - D - G (dybt til højt). Der forekommer også solo-stemning som er en tone lysere(Fis - H - E - A), samt fem-strengede instrumenter eller forlængning af E-strengen således at den kan gå helt ned til det dybe C. Strengene var oprindeligt af tarm, men idag er det mest almindeligt med stål. Stålstrenge er ikke så varme/fugtpåvirkelige og går derfor ikke så let ud af stemning. Til gengæld har de en hårdere klang. Der eksperimenteres med forskellige andre materialer for at kombinere de bedste egenskaber.
