Kongeloven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongeloven, Lex Regia, er en lov fra 14. november 1665 der fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).
Loven affattedes af Kongelig Kammersekretær Peter Schumacher (senere Griffenfeld) i 1665 og den findes delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov.
[redigér] Gyldighed
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849 og Tronfølgerloven af 31. juli 1853. To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag idag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.
