Domstol
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang. Domstolenes klassiske virkeområde er:
- afgørelse af tvister,
- idømmelse af straf, og
- afgørelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.
I lande med et demokratisk styre, er det en grundlæggende del af magtens tredeling, at domstolene er uafhængige - "den dømmende magt". I Danmark er det stadfæstet i Grundlovens bestemmelser blandt andet om, at den dømmende magt er ved domstolene alene (§ 3), at den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov (§ 61) samt at retsplejen skal holdes adskilt fra forvaltningen (§ 62).
[redigér] De danske domstole
Højesteret er den øverste domstol og pådømmer ankesager fra landsretterne, som består af Østre Landsret og Vestre Landsret. Endvidere findes Grønlands Landsret. Højesteret kan desuden pådømme sager, som er begyndt i byretten, men som med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan ankes fra landsretten (en såkalt 3. instansbevilling).
Der findes en byret for hver retskreds i Danmark, og her starter de fleste retssager. Civile sager om store pengebeløb kan dog begynde i landsretten og visse alvorlige straffesager (fx manddrab) starter altid i landsretten.
Herudover findes Sø- og Handelsretten i København.
Af specielle domstole findes der også den Særlige Klageret, samt Rigsretten.
Arbejdsretten er derimod ikke en almindelig domstol i traditionel forstand, men dens virke og beføjelser minder meget om de almindelige domstoles.
I modsætning til en række andre europæiske lande findes der ikke en særlig forvaltnings- eller forfatningsdomstol i Danmark. Derfor behandler de almindelige domstole også spørgsmål om Grundloven.
Administrationen af domstolenes virksomhed varetages af Domstolsstyrelsen.
