Komma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tegnsætning
apostrof ( ' ) ( ’ ) bindestreg ( - ) ( ‐ ) citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) med mere kolon ( : ) komma ( , ) mellemrum ( ) parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 ) punktum ( . ) semikolon ( ; ) skråstreg ( / ) spørgsmålstegn ( ? ) tankestreg ( ‒ ) ( – ) ( — ) ( ― ) udeladelsesprikker ( … ) ( ... ) udråbstegn ( ! )
Andre typografiske tegn
asterisk ( * ) bundstreg ( _ ) dagger ( † ‡ ) gradtegn ( ° ) lodret streg ( \| ) mindre end-tegn ( < ) nummertegn ( # ) og-tegn ( & ) omvendt skråstreg ( \ ) primtegn ( ′ ) punkt ( • med mere ) snabel-a ( @ ) større end-tegn ( > ) tilde ( ~ )
Andre specialtegn
afsnitstegn ( ¶ ) cirkumfleks ( ^ ) copyright-mærket ( © ) dollartegn ( $ ) eurosymbol ( € ) generisk valutategn ( ¤ ) paragraftegn ( § ) procenttegn ( % ) pundtegn ( £ ) varemærke ( ® )

Komma (,) er et skilletegn, der bruges til tegnsætning.

[redigér] Kommatering på dansk

Reglerne for hvornår der skal sættes komma på dansk, fastlægges i Retskrivningsordbogen af Dansk Sprognævn.

På dansk har der gennem tiden været flere kommateringssystemer. For tiden benyttes enhedskomma. Før foråret 2004 benyttedes traditionelt komma og nyt komma, og før 1996 benyttedes grammatisk komma og pausekomma.

[redigér] Enhedskomma

[redigér] Nyt komma

Der er komma efter ledsætninger, men ikke før.

[redigér] Grammatisk komma

Der er komma både før og efter sætningsled. Fra 1996 kaldtes denne metode for "traditionelt komma".

[redigér] Udsagnsled og grundled

Det grundlæggende princip i den grammatiske kommatering er, at man ved analyse af sætningen kan finde ud af, hvor omtrent de forskellige sætningsled er. Analysen består i at finde udsagnsled (X) og grundled (O)

Han	er	bange	for	hunde	,	der	er	store
X	O					X	O

[redigér] Indskudt sætning

Der skal komma omkring en indskudt sætning. En indskudt sætning er en sætning, der står "skudt ind" i en anden sætning, ofte mellem grundled og udsagnsled i denne. f.eks. "Manden, der vandt i lotto, er min onkel"

[redigér] Tommelfingerregel

Hvis man ikke er så god til at finde udsagnsled og grundled, kan følgende tommelfingerregler oftest bruges:

Komma foran 'men'	Han faldt ned fra gyngen, men slog sig ikke
Komma foran hv-ord	Ved du, hvad der sker, når man falder?
Komma foran som og der, når de kan erstatte hinanden	De er i familie med dem, der bor rundt om hjørnet
Der skal komma foran "at", undtagen når "at" efterfølges af et udsagnsord i navneform (f.eks. at spise, at løbe, at være)	Børnene lovede at besøge deres bedsteforældre. Bedsteforældrene elskede at få besøg af deres børnebørn. Forældrene syntes dog, at bedsteforældrene forkælede deres børnebørn for meget.

[redigér] Andre regler

Ud over ovenstående regler sættes Grammatisk komma ved følgende regler:

I opremsninger i stedet for 'og'	Jeg købte grønsager, frugt og brød
I sætninger, hvor 'men', 'dels-dels' eller 'snart-snart' indgår	Det er dels billigere, dels sundere end kød
Komma sættes foran og efter et navnetillæg (apposition)	Danmarks kendte filosof, Søren Kierkegaard, studeres overalt i verden
Komma/semikolon sættes i mange tilfælde, hvor ordforbindelsen står med en vis selvstændighed i teksten	Læreren elskede sit job, især om sommeren

I det sidste eksempel vil det være mest korrekt at sætte et semikolon, da ordforbindelsen især om sommeren hører meget tæt sammen med resten af sætningen, men ikke kan stå alene.

[redigér] Pausekomma

Der er kun i særlige tilfælde komma ved ledsætninger.

[redigér] Idiotkomma

Idiotkomma er en betegnelse for en særlig gruppe fejlanbragte kommaer. Idiotkommaer er kommaer, der automatisk sættes foran at, der og som – som regel fordi brugeren ikke tager højde for disse ords funktion i den konkrete sætning.