Apostrof

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En apostrof

En apostrof (Fra fransk, oprindeligt fra det græske, αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’ ) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet. På dansk bruges det primært til bøjninger af fremmedord og akronymer samt til at indikere udeladelser i talesprog. På andre sprog bruges apostroffen også som accenttegn.

[redigér] Brug ved bøjning

Tegnsætningsapostroffen anvendes i specielle ords bøjninger.

[redigér] Genitiv

Ved genitiv (ejefald) af ord, der i forvejen slutter på et s eller en s-lyd, vil der istedet for endnu et s blive tilføjet en tegnsætningsapostrof. Således hedder det:

Peter stjal Anders’ lommepenge.

Den magnetiske flux’ betydning er [...]

Dog er mange tilbøjelige til også at bruge apostrof efter andre ord, hvor det ikke er påkrævet – følgende er altså forkert:

Jeg skubbede til Søren’s bord.

Det korrekte er Sørens.

[redigér] Akronymer

Ved bøjning af akronymer, der ikke udtales som et ord, skal der efter forkortelsen benyttes en tegnsætningsapostrof inden bøjninger (både ved genitiv og flertalsbøjninger med videre).

Man skal altså skrive:

George W. Bush er USA’s 43. præsident.

Hvor følgende vil være forkert:

George W. Bush er USAs 43. præsident.

Og tilsvarende i andre bøjninger af forkortelser:

Han købte to dvd’er med Finn & Jacob., som han ville se på pc’en derhjemme.

Hvis en forkortelse eller et akronym udtales som et ord (og altså ikke læses op bogstav for bogstav), så er brug af apostrof valgfrit:

Man kan frit vælge en af følgende former:

• Anders Fogh Rasmussen deltog i NATOs kongres.
• Anders Fogh Rasmussen deltog i NATO’s kongres.

Nogle akronymer er dog så integrerede i det danske sprog, at de ikke længere anses for at være forkortelser, men er selvstændige ord:

Han pegede laseren hen på slyngelstaten via sit modems forbindelse til satelitten.

Altså, selvom både laser og modem er akronymer, må der slet ikke bruges apostrof i bøjninger.

[redigér] Brug ved sammentrækning/udeladelse

I talesprog udelades nogle ord, og i andre sammenhænge sammentrækkes flere ord eller stavelser til ét ord. I sådanne situationer anvendes også apostrof:

Det’ ik’ så ringe endda!

Den oprindelige sætning er her Det er ikke så ringe endda, men ordet er er helt udeladt (og erstattet af en apostrof efter det) og sidste stavelse i ikke er tilsvarende udeladt og erstattet af en apostrof.

Andre eksempler ofte forekommende i dansk tale er:

• G’morn børn. – den fulde ordlyd er God morgen
• Jeg er helt vildt med rock ’n roll! – den fulde ordlyd er rock and roll
• Det er li’som ikke det samme, vel? – den fulde ordlyd er ligesom
• Så kommer du forbi klokken 17, ik’og? – den fulde ordlyd er ikke også
• Jeg vil os’ være med! – den fulde ordlyd er også (og der er i parentes bemærket ikke noget ord, der hedder osse)

Sådan anvendelse af apostrof er kun tilladt i talesprog – for eksempel i skønlitteratur eller citater.

[redigér] Andre anvendelser

• Skrivemaskineapostroffen anvendes ofte istedet for primtegn – for eksempel i matematikken eller til at angive størrelser i fod eller bueminutter.
• DSB har i efteråret 2004 omdøbt den hidtidige Første klasse til 1', som man udtaler første.

[redigér] Brug i datalogi

Datalogisk set findes der tre versioner af apostroffen – her angivet under deres Unicode-navne og tegnkoder:

• ( ' ) lodret skrivemaskineapostrof, der i Unicode hedder "apostrophe" eller "apostrophe-quote". Den findes både i Unicode og ASCII som det 39. tegn eller i hexadecimal: U+0027.
• ( ’ ) tegnsætningsapostrof, hedder "right single quotation mark" eller "single comma quotation mark" og repræsenteres ved hex-koden: U+2019.
• ( ʼ ) bogstavsapostrof, hedder "modifier letter apostrophe" og repræsenteres ved hex-koden: U+02BC.

[redigér] Brug af de forskellige versioner

I de fleste situationer vil en tegnsætningsapostrof være det rigtigste at bruge, men grundet historiske årsager, hvor kun skrivemaskineapostroffen eksisterer på tastaturet og i ASCII-tegnsættet, så vil man se denne brugt mange steder. I ISO 8859-1 (tegnsættet som bruges i Danmark og det mest af Vesteuropa og også kaldes Latin 1) findes da også kun skrivemaskineapostroffen.

Mange tesktredigeringsprogrammer vil dog automatisk erstatte skrivemaskineapostroffen med enten en tegnsætningsapostrof eller med de korrekte citationstegn – såkaldte smart quotes. Manglende (iøvrigt korrekt) erstatning heraf kaldes tilsvarende ofte for dumb quotes. Smart quotes gør dog, at i nogle sammenhænge, hvor en tegnsætningsapostrof skulle bruges foran et ord, vil et åbnings-citationstegn i stedet blive brugt (som for eksempel i ’04 som forkortelse for årstallet 2004), eller i situationer hvor en tegnsætningsapostrof anvendes, hvor primtegn skulle have været brugt (for eksempel i breddegrader: 49° 53′ 08″)

I bogtrykkerkunsten bliver der kun anvendt typografiske apostroffer. I sådanne situationer vil en lodret skrivemaskineapostrof altid blive lavet om til det tegn, som der reelt skal bruges i den pågældende kontekst. Dette skyldes både det principielle, men også at en skrivemaskineapostrof vil virke direkte anstødelig i øjnene på en typograf eller designer.

[redigér] Brug i Wiki

I MediaWiki (softwaren, som Wikipedia er baseret på) og andre former for wiki-software bruges apostroffer til at give særlig vægt til et ord.

I MediaWiki bruges 2 (skrivemaskine)apostroffer til at sætte et ord i kursiv, 3 til at sætte ord i fed og dermed 5 til at sætte ord i kursiv og fed:

Et ''vigtigt'' ord

Et '''vigtigere''' ord

Det '''''vigtigste''''' ord

Se mere om syntaksen i Hjælp:Redigering.