Kartago

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kartago

Kartago var en koloniby som blev grundlagt af de handelsfarende fønikere. Byen blev grundlagt i 814 f.Kr. i det nuværende Tunesien, tæt på landets nuværende hovedstad, Tunis.

Med dens lokalitet ved Middelhavet, var Kartagos første leveår defineret ved et opgør mellem de maritime og landsbesiddende familier. Selv ved byens afhængighed af handel, styrede de maritime familier regeringen, og igennem det 6. århundrede f.Kr. begyndte Kartago at øge sin dominans over det vestlige Middelhav. Handelsmænd og opdagelsesrejsende etablerede et netværk af handel, voksende velstand og magt til bystaten. I det tidlige 6. århundrede f.Kr. skulle Hanno angiveligt have sejlet ned langs Afrikas kyst, måske helt til Sierra Leone. Men under lederen Malchus, begyndte byen en systematisk erobring af både det indre Afrika og kystområderne.

Ved begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr. var Kartago det handelsmæssige centrum i regionen, en stilling som den beholdt indtil Roms endelige sejr ca. 300 år senere. Byen havde erobret de gamle territoriale fønikiske kolonier og de libyske stammer. Derfra spredte den sin magt og kontrol fra det nuværende Marokko og helt til Ægypten. Endvidere var Sardinien, Malta og den vestlige del af Sicilien. Der var også oprettet kolonier i Iberien (Den Iberiske Halvø).