Mittani
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mittani (tidl. læst Mitanni) var i oldtiden fra ca. 16. århundrede f.Kr. et mægtigt men "kortvarigt" rige, der fra sin hovedstad Washshukanni i det nordøstlige Syrien bredte sig over et stort område og bl.a. underlagde sig Assyrien i en længere periode. Hovedfjenden var Hittitterriget i Anatolien, der sammen med Assyrien endte med at besejre Mittani.
Befolkningen var primært hurrittere, som sprogligt kan ses på et tidligt tidspunkt at have været i kontakt med indo-ariere et sted øst for oldtidens nære Orient. I traktaten mellem Mittanikongen Shattiwaza og Hittitterkongen Suppiluliumas optræder bl.a. guderne Mitrasil og Arunasil, der er tæt på de indo-ariske guder Mitra og Varuna. Langt de fleste navne i Mittani var hurritiske, men en række af kongerne tog indoarisk-lydende navne. Fx ovennævnte Shattiwaza, der før sin tronbestigelse havde det hurritiske navn Kili-Teshup. Enkelte ord i hurrittisk er indlånt fra indo-arisk som fx maryannu (stridsvognskæmper), der svarer til sanskritordet marya (ung mand, kriger). Ordene er bl.a. relaterede til heste og hesteopdræt.
Hurrittisk er desuden påvirket af akkadisk.
[redigér] Mittani regenter
- Kirta 1500 f.Kr.-1490 f.Kr.
- Shuttarna I, søn af Kirta 1490 f.Kr.-1470 f.Kr.
- Barattarna, P/Barat(t)ama 1470 f.Kr.-1450 f.Kr.
- Parsha(ta)tar (måske identisk med ovenstående) 1450 f.Kr.-1440 f.Kr.
- Shaushtatar (søn af Parsha(ta)tar) 1440 f.Kr.-1410 f.Kr.
- Artatama 1410 f.Kr.-1400 f.Kr.
- Shuttarna II 1400 f.Kr.-1380 f.Kr.
- Artashumara 1380 f.Kr.-1380 f.Kr.
- Tushratta 1380 f.Kr.-1350 f.Kr.
- Shattiwazza eller Mattivaza, søn af Tushratta 1350 f.Kr.-1320 f.Kr.
- Shattuara I 1320 f.Kr.-1300 f.Kr.
- Wasashatta, søn af Shattuara 1300 f.Kr.-1280 f.Kr.
- Sattuara II, søn eller nevø af Wasashatta 1280 f.Kr.-1270 f.Kr., overvundet af Shalmaneser I.
Det gamle Ægypten: Akhnaton | Djoser| Farao | Havfolkene| Hieroglyffer| Hyksos | Kheops| Kongernes dal | Nilen | Mastaba | Nubien | Pyramider| Ramses II | Theben | Ægyptisk religion
Mesopotamien: Sumer | Akkad| Assyrien | Babylonien | Mesopotamisk religion | Kileskrift | Sumerisk | Akkadisk | Frugtbare halvmåne | Mittani | Gilgamesh | Hammurabi | Hængende haver | Tidsregning | Ur | Ziggurat | Assyriske paladsrelieffer | Assyriologi
Anatolien: Frygerne| Hattusas | Hittitterne | Indoeuropæisk | Jernfremstilling | Kanesh | Krøsus | Luvierne | Lyderne | Lykierne | Midas | Troja | Urartu
Kreta: Ariadne | Ikaros | Knossos | Labyrint | Linear A | Linear B | Minoisk kultur | Minos | Minotauros | Mykene | Thalassokrati| Thera
Fønikerne: Astarte | Baal | Fønikisk skrift | Hannibal | Libanon-Ceder | Karthago | Purpur
Kina: Den Kinesiske Mur | Han-dynastiet | I Ching | Kinesisk skrift| Kon-fu-tse | Lao-Tse | Sun Tzu
Indien: Harappa | Vedisk religion | Induskulturen | Indo-ariere | Mohenjo-Daro
Se også: Andre indgange til historien