Falck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Falck A/S

Virksomhedsform	Aktieselskab
Grundlagt	1906
Beliggenhed	København
Nøglepersoner	Koncernchef Allan Søgaard Larsen
Industri	Redning
Indtægt	Nettoomsætning 4,7 mia. DKK, resultat efter skat 280 mio. DKK^[1]
Medarbejdere	11.000 (ca. 62% fuld tid, ca. 38% deltid); ca. 84% i Danmark^[2]
Hjemmeside	http://www.falck.com
↑ Per 2005 iflg. årsrapport ↑ Per 2004 iflg. [1]

Falck ladvogn med falckredder og gammelt logo

Ved overgangen fra Falcks Redningskorps til Falck A/S indførte man et nyt logo

Falck A/S (tidl. Falcks Redningskorps) er en dansk redningskoncern stiftet i 1906 af Sophus Falck under navnet Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S. I 1963 fusionerede selskabet med Zone-Redningskorpset (stiftet 1923) og blev videreført under navnet De Danske Redningskorps (ofte kaldt Falck-Zonen), der blev benyttet frem til 1977, hvor man gik over til Falcks Redningskorps. I 2004 valgte man, at navnet kort og godt skulle være Falck.

Indtil 1988 var virksomheden ejet af Sophus Falcks efterkommere, men blev i april 1988 solgt til forsikringsselskabet Baltica. I dag ejes virksomheden af et konsortium bestående af primært ATP og Nordic Capital

Historie

Fem år senere 1993 udvidede man aktiviteterne til også at omfatte vagt og sikring ved købet af ISS Securitas, der skiftede navn til Falck Securitas. Dette blev startskuddet til en international ekspansion, hvor Falck opkøbte vagt- og sikringsvirksomheder i en række lande og efterhånden udviklede sig til at blive en af verdens største aktører på sikkerhedsmarkedet.

I 1995 gik Falck på børsen og blev noteret på Københavns Fondsbørs. I 2000 fusionerede Falck med den internationale sikringskoncern Group 4, og den nye koncern fik navnet Group 4 Falck. I 2003 gennemføres en ny fusion, denne gang med engelske Securicor, og den nye koncern, Group 4 Securicor, bliver verdens næststørste aktør på sikringsmarkedet, kun overgået af svenske Securitas (der i Danmark ejer Dansikring).

I forbindelse med den seneste fusion blev det besluttet, at koncernen skulle opdeles i to selvstændige dele: En sikringskoncern (Group 4 Securicor) og en redningskoncern (Falck). Så i juli 2004 blev redningskoncernen noteret på Københavns Fondsbørs under navnet Falck A/S. Allerede i november 2004 blev Falck A/S imidlertid overtaget af kapitalfonden Nordic Capital i samarbejde med ATP Private Equity, og i 2005 blev Falck-aktien endeligt afnoteret.

I dag har Falck A/S ca. 11.000 medarbejdere fordelt på, udover Danmark, så Sverige, Norge, Polen, Holland, Storbritannien og nogle få andre lande.

Forretningsområder

For Danmarks og en række landes vedkommende kendes Falck formentlig primært for deres aktiviteter vedrørende ambulancetjeneste. Herhjemme tillige for brandberedskab. Således drives der per 2006 brandtjeneste for 170 af landets 271 kommuner, samt ambulancekørsel for amterne i 259 af de 271 kommuner.

I forlængelse af disse beredskabsaktiviteter tilbyder man kurser i brandslukning og førstehjælp, samt salg og service af udstyr til samme.

Herudover yder man forskellige former for autohjælp/vejservice til både privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner. Dette foregår dels gennem abonnementer og dels ved betaling efter behov.

Gennem samarbejde med Dyrenes beskyttelse driver man en dyreambulancetjeneste, der foretager redning, indfangning og/eller førstehjælp til såvel større som mindre dyr.

Slutteligt foretager man afdækninger, nødtørftige reperationer, afhjælpning af vand- og stormskader på bygninger. Dette foregår ofte i tæt samarbejde med forsikringsselskaber.

Fremtid

I mange år har man betragtet ambulancekørslen for amterne herhjemme som en opgave, der udførtes pro bono til gavn for almenvellet. Men i takt med, at amterne gennem årene har gennemført lukninger af mindre sygehuse har det betydet stigende kørselsaktivitet. Ligeledes har Falck og de kommunale ambulancetjenester været nødsaget til at gennemføre opgraderinger af ambulancemandskabets kundskaber i takt med, at politikerne gennem lovgivningen har krævet dette. Sammenholdt med udvidelse af det præhospitale beredskab mange steder i form af akutbiler og lægeambulancer har dette betydet stadigt stigende udgifter. Når selskabet så gennem standardiserede aftaler modtager fast betaling uanset kørselsaktiviteten er indtjeningen på dette område svundet ganske meget ind. Dette vil man forsøge afhjælpe ved at kræve større betalingsvillighed fra de nye regioner. Pengene skal dels finansiere fremtidens ambulancetjeneste, men også sikre koncernen en generelt bedre indtjening.

I mange byer - særligt i landområderne - oplever brandvæsenerne, at det bliver sværere og sværere at rekruttere nye brandmænd i det langt hovedparten af landets brandfolk møder ved tilkald. Dermed skal de ofte både bo og arbejde meget tæt på brandstationen, samt få lov af deres arbejdsgiver til at forlade arbejdspladsen i tide og utide. På samme måde finder mange det svært at kombinere sådan et job med et familieliv med måske små børn. Jobbet kan være farligt og kan lægge beslag på tid såvel dag som nat. I sidste ende kan manglen på interesserede betyde lukninger eller nedgraderinger af brandberedskaber og således stille større krav til naboberedskaberne. Igen en kostelig affære.

Med hensyn til udlandet har man i bl.a. Østeuropa vundet store og givtige kontrakter på ambulancekørsel. Falcks indtog i disse lande har mange steder givet et særdeles mærkbart kvalitetsløft i og med, at mange ambulance bemandes med sygeplejersker eller ligefrem læger - et fænomen, der tidligere var ret ukendt. Disse kontrakter har givet virksomheden "blod på tanden" til at prøve nye områder i f.eks. Vesteuropa, hvor den primære aktivitet indtil nu har været autohjælp - ofte gennem samarbejdsaftaler med lokale.