Ester
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Ester (flertydig). (artikler, som begynder med Ester)
En ester er en kemisk forbindelse, som dannes ved reaktion mellem en alkohol og en syre. Estere tilhører den gruppe i organiske kemi som kaldes syrederivater, da de oftest dannes udfra carboxylsyrer. Der findes dog også estere der er dannet af uorganiske syrer, et eksempel er dimetylsulfat, som er en ester af svovlsyre.
En ester kan bestragtes som produktet af en kondensationsreaktion, to kemiske forbindelser der hver indeholder en OH-gruppe bliver forbundet under fraspaltning af et vandmolekyle. Svovlsyre benyttes ofte som katalysator for denne reaktion.
Ved lagring af vin og andre væsker, der indholder ætanol (almindelig alkohol), vil denne og andre alkoholer efterhånden gå i forbindelse med vinsyre og forskellige frugtsyrer og danne estere, der giver produktet velsmag. Det er den reelle forklaring på, at årstallet på flasken skal medføre en højere pris.
En meget velkendt gruppe af estere er dem, der opstår, når alkoholen glycerol (glycerin) og forskellige fedtsyrer danner fedtstoffer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nomenklatur
En ester navngives efter de to forbindelser (alkohol + carboxylsyre) den er lavet af. På dansk findes der to ligestillede måder at navngive estere på:
- Carboxylsyredelen nævnes først efterfulgt af navnet på den alkylgruppe som stammer fra alkohol'en. Der afluttes med endelsen 'ester'
- Alkylgruppen fra alkohol'en nævnes først efterfulgt af navnet på carboxylsyren, i form af syreresten. Denne form har endelsen '-oat'
Eksempel: en ester der er dannet ud fra benzoesyre og ætanol vil ifølge navngivningsform 1 hedde 'benzoesyreætylester', og ifølge navngivningsregel 2 ætylbenzoat.
[redigér] Fysiske egenskaber
Estere er acceptorer for brintbindinger, hvilket betyder at mange er opløselige i vand. De kan derimod ikke donere brintatomer til brintbindinger, og er derfor ofte mindre vandopløselige og mere flygtige end de tilsvarende syrer, som de er lavet af.
Mange estere dufter behageligt, og de fleste frugter har netop deres karakteristiske duft fra kombinationer af estere. Duften bliver påvirket af hvor meget esteren bliver opvarmet, og antallet af kulstofatomer. Jo færre kulstofatomer der indgår i esterens molekylformel, des bedre dufter esteren. Mange estere bruges som kunstige smags- og duftstoffer:
| Syre | Alkohol | Ester | |
|---|---|---|---|
| Navn | Duft | ||
| Metansyre (myresyre) | Metanol | Metansyremetylester | Fersken |
| Metansyre | Isoamylalkohol | Metansyreisoamylester | Banan |
| Metansyre | Isobutanol | Metansyreisobutylester | Hindbær |
| Ethansyre (eddikesyre) | pentan-1-ol | Ethansyrepent-1-ylester | Pære |
| Ethansyre | Octanol | Ethansyreoctylester | Appelsin |
| Ethansyre | Isoamylalkohol | Ethansyreisoamylester | Pære |
| Ethansyre | Benzylalkohol | Ethansyrebenzylester | Jasmin |
| Propansyre (propionsyre) | Ethanol | Propansyreethylester | Rom (spiritus) |
| Butansyre (smørsyre) | Metanol | Butansyremetylester | Reinette |
| Butansyre | Ethanol | Butansyreethylester | Ananas |
| Butansyre | Pentan-1-ol | Butansyrepent-1-ylester | Abrikos |
| Butansyre | Isoamylalkohol | Butansyreisoamylester | Pære |
| Isobutansyre (isosmørsyre) | Isoamylalkohol | Isobutansyreisoamylester | Æble |
| Isovalerianesyre | Pentan-2-ol | Isovalerianesyrepent-2-ylester | Banan |
| Salicylsyre | Metanol | Salicylsyremetylester | Vintergrønt |
| Benzoesyre | Metanol | Benzoesyremetylester | Niobeolie |
| Benzoesyre | Ethanol | Benzoesyreethylester | Kløver |
| Anthranilsyre | Metanol | Anthranilsyremetylester | Appelsinblomst |
[redigér] Dannelse af estere
Dannelse af en ester sker via en kondensationsreaktion.
[redigér] Reaktioner med estere
[redigér] Se også
- Polyester
