Bianca Castafiore
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Madame Bianca Castafiore er navnet på den eneste markante kvindelige figur i Tintin-serien.
Bianca Castafiore er i historierne en operaverdensstjerne, der optræder på scener overalt, og hvis veje på den måde ofte krydser Tintins. Madame Castafiore er meget forfængelig og lettere hysterisk, men kan også være generøs. Hun er Kaptajn Haddocks modsætning, dog uden at hun selv ved det. Hun holder tilsyneladende så meget af kaptajnen, at hun insisterer på at synge for ham gang på gang, hvilket Haddock ikke kan udstå. I en af historierne, Det gådefulde juveltyveri lykkes det Castafiore at flytte midlertidigt ind på Haddocks slot, Møllenborg, og her antyder hun en romance med kaptajnen over for inviterede journalister.
Den af de faste personer i serien, der synes bedst om Castafiore, er professor Tournesol, der er tunghør og derfor ikke som de øvrige figurer så plaget af hendes sang. Han fremavler i Det gådefulde juveltyveri en ny rose, som han kalder Bianca til stjernens store begejstring.
Den arie, Castafiore sædvanligvis synger, er den såkaldte "juvelarie" fra Charles Gounods Faust. Den indeholder linjerne:
- Åh, jeg ler,
- når jeg ser
- mig selv i spejlet der.
[Original fransk tekst:
- Ah! je ris de me voir si belle en ce miroir!…
- Est-ce toi, Marguerite, est-ce toi?
- Réponds-moi… réponds-moi,
- Réponds, réponds. Réponds vite!]
