Bataviske Republik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den Bataviske Republik (Bataafse Republiek på hollandsk) eksisterede fra 1795 til 1806 og organiserede Holland som en republik efter fransk forbillede. Republikken var en vasalstat til Frankrig.
Den Bataviske Republik blev udråbt den 19. januar 1795, en dag efter at stadtholder William 5. af Orange flygtede til England. Den invaderende franske revoulutionære hær fandt en del allierede i Holland. Otte år før havde Orange fået overtaget i en lille men brutal borgerkrig takket være den millitære intervention af Frederick William 2. af Preussen, som var onkel til stadtholderen. Mange af de revolutionære flygtede til Frankrig og vendte nu tilbage ivrige for at realisere deres idealer.
I modsætning til begivenhederne i Frankrig, foregik de revolutionære ændringer relativt fredeligt i Holland. Landet havde været en republik i to århundreder og havde en begrænset adel. Guillotinen var ikke nødvendig for den nye stat. Den gamle republik havde været en arkaisk og ineffektif politisk konstruktion som stadig hvilede på gamel feudale traditioner. Beslutningsgangen var meget langsom og fandt nogen gange slet ikke ste. De individuelle provinser havde så meget magt at de blokerede mange eller fornuftige fornyelser. Den Bataviske Republik markerede overganger til en mere centralistisk og mere velfungerende regering, fra en løs føderation af uafhængige provinser til en enhedsstat. Mange af fornyelserne blev bibeholdt efter at republikken faldt i 1806, som den første retsstavningsstandard for det hollandske sprog af Siegenbeek (1804). Jøder, lutheranere og Romersk-katolske blev givet lige rettigheder.
Den nye republik tog sit navn efter batavianerne, en tysk stamme som havde levet i det hollandske område under Romerriget.
Som en fransk vassalstat var den Bataviske Republik allieret med Frankrig i dets krige mod primært Storbritannien. Dette medførte at det meste af det Hollandske imperium af kolonier blev tabt og at den hollandske flåde blev besejret ved slaget ved Camperdown (Camperduin) i 1797. Den hollandske handels kollaps medførte en serie af økonomiske kriser og det var først i anden halvdel af det 19. århundrede at Hollands velstand nåede op på det tidligere niveau.
