Guillotine
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En Guillotine er maskine til henrettelse ved afhugning af hovedet. Den har været kendt siden middelalderen - i mange lande under diverse navne. I Skotland hed den f.eks. Jomfruen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Frankrig
Den fik sit nuværende navn efter den franske læge Joseph Ignace Guillotin, 1738-1814, der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for dårligt bøddelhåndværk. Siden revolutionen i 1789 er i alt ca. 4.600 mennesker blevet guillotineret i Frankrig, heraf 23 i perioden 1956-77. Dødsstraffen blev afskaffet i 1981, og Frankrigs to guillotiner er opmagasineret i en aflåst hangar uden for Paris.
[redigér] Tyskland
Under Napoleonskrigene indførtes guillotinen under navnet Fallbeil ("faldøkse") i de besatte dele af Tyskland. Fra da af og indtil 1949 var den i brug. Blandt andre blev Sophie og Hans Scholl henrettet med faldøkse. (I naziperioden var man meget omhyggelig med ikke at bruge det franske ord Guillotine.)
[redigér] Guillotinen i Baden
I storhertugdømmet Baden blev mellem 1848 og 1932 dødsstraf fuldbyrdet på 37 mænd og 2 kvinder. Fra 1856 skete henrettelserne med en guillotine som var bygget af firmaet Mannhard i München for 1.000 gylden. Når guillotinen skulle transporteres til de forskellige fængsler i Baden, blev den skilt ad og nedpakket i kasser. Det kunne trods alle anstrengelser ikke undgås at monteringen gav genlyd i fængselsgården, hvad der naturligvis foruroligede fangerne. Efter at henrettelserne i 1933 blev henlagt til Stuttgart, kom den badensiske guillotine i 1937 til straffeanstalten Berlin-Plötzensee.
[redigér] Danmark
Brugen af halshugning med økse og de dermed forbundne ufuldkommenheder førte omkring 1900 til at der i Rigsdagen blev fremsat lovforslag om at henrettelser fremover skulle ske "med Faldøkse i et lukket Rum". Dette blev imidlertid ikke vedtaget, og guillotinering har således aldrig været anvendt i Danmark.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
Revolutionerne: (1750 til 1918) | |
---|---|
Jakobinerne | Bastillen | Guillotine | Georges Danton | Maximilien Robespierre |
|
Teselskabet i Boston | George Washington | Benjamin Franklin | Den amerikanske borgerkrig |
|
Saint-Simon | George Delacroix | Louis-Philippe |
|
Revolutionerne i 1848: |
Februarrevolutionen | Kommunisme | Det Kommunistiske Manifest | Karl Marx | Friedrich Engels | Stemmeret |
Pariserkommunen i 1871: |
Napoleon 3. | Den fransk-tyske krig | Arbejderkommunen |
Mensjevik | Bolsjevik | Novemberopstanden | Vladimir Lenin | Lev Trotskij |
|
Se også: Andre indgange til historien |