Ahlefeldt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (ved Pløn), ca. 1220. Et uhistorisk sagn afleder slægtens herkomst fra greverne af Schwabeck, der 1152 fra Schwaben skal være flygtet til Hannover og her have grundlagt byen Alfeld. Den ældste kendte stamfar til hele slægten er Benedict Ahlefeldt, (død cirka 1340), hvis søn og sønnesønner tjente Valdemar Atterdag og havde betydelige pantelen og besiddelser i Danmark. I Hertugdømmet Slesvig erhvervede slægten godserne Søgård, Nør (ved Egernførde), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Sakstorp (på halvøen Svans), Gelting (på halvøen Angel); i Hertugdømmet Holsten Bossee, Lehmkulen, Wittmold, Deutsch-Nienhof, Emkendorf, Kl. Nordsee, Haseldorf og Fresenburg.
Man kender indtil nu over 1300 fødte Ahlefeldt'er - der i rigdom og anseelse kappedes med Rantzau-slægten; De beklædte mange af de højeste embeder og titler i de danske Kongers og de slesvigske hertugers tjeneste. Hans til Haseldorf Ahlefeldt faldt 1500 med Dannebrogsfanen i Ditmarsken, Godske Ahlefeldt (d. 1541) var den sidste katolske biskop i Slesvig. I Frederik 3.s tid spillede flere Ahlefeldter en fremragende rolle, særlig under Karl Gustav-krigen.
Frederik Ahlefeldt (d. 1686), blev 1665 blev tysk rigsgreve og 1672 dansk lensgreve og erhvervede Grevskabet Langeland. Hans sønnesønnesøn Grev Christian arvede Grevskabet Laurvig i Norge og fik 1785 kgl. bevilling for sig og efterkommere til at føre navn af grever Ahlefeldt-Laurvigen.
Gehejmeraad Burchard Ahlefeldt til Eskilsmark fik 1672 patent som dansk Greve, og slægten samlede store besidelser: Olpenæs (ved Kappel), Ludvigsborg (på halvøen Svans), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Grevskabet Langeland med Tranekær Slot, Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, Baroniet Lehn, Stamhuset Egeskov, Herregårdene Eriksholm, Fjellebro, Hjortholm, Møllerup, Skovsbo og Ulstrup.
Adelsvåben er et delt skjold, til venstre en hvid Vinge i blåt felt, til højre to røde tværbjælker i hvidt. Hjelmtegn: en siddende hvid Hund (Rakke).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
