Militær enhed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En militær enhed er en organisation indenfor et forsvar. Den er under kommando af en chef og består af mandskab samt noget materiel så som skibe, køretøjer og fly. Hære flåder og flyvevåben er organiseret hierarkisk i grupperinger efter funktionelle, taktiske og administrative formål. Organisationsskemaer - kaldet kasser og vandrør - beskriver kommandovejen fra soldaten til største enhed.
Mindre enheder er mere specialiserede og indgår i større enheder - for de største enheder vil de indgående enheder afhænge af opgaven, som skal løses. Den konkrete sammensætning benævnes order of battle eller forkortet orbat.
På nationalt plan er militæret som regel inddelt i kommandoer[1]; i Danmark eksempelvis Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Søværn
[redigér] Hær
I hære sker specialiseringen i våbenarter, som traditionelt har været infanteri, rytteri og artilleri, men nu i reglen omfatter:
- Kamptropper, som omfatter infanteri og pansrede enheder[2]. Kamptropperne står i umiddelbar kontakt med fjenden i kampsituationen.
- Artilleriet, som omfatter indirekte skydende våben og luftværn.
- Ingeniørtropper, som kan forbedre egen mobilitet og hindre fjendens.
- Signaltropper, som støtter chefernes føring af enhederne.
- Trænet som står for forsyninger, vedligeholdelse, sanitet (medicinsk støtte) og militærpoliti.
Alle andre våbenarter end kamptropperne benævnes under ét kampstøtteenheder.
Størrelsesmæssigt findes enheder som anført i skemaet nedenfor. Enheder fra brigade-størrelse og opefter har flere våbenarter - i reglen alle - i sig og benævnes under ét formationer; enheder under brigadestørrelse har kun en våbenart i sig.
| Symbol | Navn | Styrke | Underordnede enheder | Chef |
|---|---|---|---|---|
| XXXXX | Armégruppe (i Den Røde Hær: Front) | Mange | 2+ arméer | General eller feltmarskal |
| XXXX | Armé | Mange | 2+ korps | General eller feltmarskal |
| XXX | Korps eller (i Den Røde Hær) armë | 30.000+ | 2+ divisioner | Generalløjtnant |
| XX | Division | 10–20.000 | 2-4 brigader eller regimenter | Generalmajor |
| X | Brigade | 2-5.000 | 2+ regimenter eller 3–6 bataljoner | Brigadegeneral eller oberst |
| III | Regiment eller kampgruppe | 2-3.000 | 3–4 bataljoner | Oberst |
| II | Bataljon eller afdeling | 300–1.000 | 2–6 kompagnier, eskadroner eller batterier | Oberstløjtnant |
| I | Kompagni, eskadron eller batteri | 100–300 | 2–6 delinger | Kaptajn eller major |
| ••• | Deling | 30–40 | 2+ grupper eller sektioner | Løjtnant eller premierløjtnant |
| •• | Sektion | 8–12 | 2+ grupper | Sergent til seniorsergent |
| • | Gruppe eller besætning | 8–12 | Korporal til oversergent | |
| Ø | Ildhold | 2 |
[redigér] Flyvevåben
- Flyvevåben, luftstyrke
- Wing
- Eskadrille
- Flight
[redigér] Noter
- ^ Kommando-begrebet kan ses som en parallel til det overordnede engelske Bomber-Command under 2. Verdenskrig - ikke at forveksle med kommandosoldater, som er specialstyrker.
- ^ Pansrede enheder har i moderne tid overtaget mange af kavaleriets tidligere egenskaber og opgaver - muligheden for hurtigt at manøvrere over afstand samt opklaring bag fjendens linjer.
