Mary Westenholz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mary Bess Westenholz

Mary Bess Westenholz (13. august 1857 på Mattrup Gods, Tyrsting Sogn - 8. maj 1947 på Folehavegård, Hørsholm Sogn) Hun var datter af godsejer og politiker Regnar Westenholz (1815-1866) og Mary Lucinde Hansen (1832-1915), søster til Aage Westenholz og moster til Karen Blixen.

Fra sin tidligste ungdom var Mary Westenholz, under påvirkning af moderen, unitar. Hun blev i 1900 medstifter af Det fri Kirkesamfund (DfK), og kastede sig straks med brændende iver ind i det kirkepolitiske arbejde, idet hun kæmpede for enhver kirkereform, der efter hendes opfattelse kunne fremme personlig sandhed i folks religiøse liv.

Ved en Højesteretsdom af 25. juni 1908 der blev støttet af en erklæring fra landets biskopper blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev udelukket af folkekirken. Hun fortsatte i ledelsen af Det fri Kirkesamfund, hvor hun blev formand og sad indtil 1925, og var samtidig redaktør af samfundets blad Protestantisk Tidende fra 1905–1918.

Mary Westenholz var nationalsindet idealist og aktivist, hvilket hun viste da hun i harme over Alberti-skandalen og en tyskvenlig sikkerhedspolitik under J.C. Christensen, 19. august 1909 skaffede sig adgang til Folketingets talerstol, hvor hun holdt en brandtale mod magtens mænd : ".. Her sidder i danske mænd og sjakrer i jeres magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges fra denne talerstol, at Danmarks kvinder foragter jer og brændemærker jer som en hob fædrelandsløse lejesvende der forråder Danmarks ære" ^[1] Mary Westenholz blev ikke straffet for aktionen, men til gengæld blev der afholdt en kvindepolitisk demonstration foran hendes og moderens domicil i Hørsholm, hvor man støttede kvinders deltagelse i politik.

Mary Westenholz udgav allerede i 1895 under pseudonymet Bertel Wrads essaysamlingen Fra mit Pulterkammer, hvor hun bl.a. skrev om ægteskab, kvindesag og det nationale spørgsmål.