Legionær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En Legionær er et medlem af en legion.

[redigér] Romersk legionær i kejsertiden

En romersk legionær blev kaldt miles ("soldat") eller legionarius på latin og var en romersk borger hvervet som 18- til 23- årig. Legionæren kom fra de fattige, jordløse, men frie plebejere og skrev kontrakt med den romerske hær for 25 års tjeneste. De sidste fem år var på lettere tjeneste som veteran. Fordelene ved at melde sig var, at man efter 25 års tjeneste fik en jordlod i de besatte områder samt en bonus. Den romerske hær havde nogle af antikkens bedste læger og man kunne blive uddannet til landmåler, tømrer o. lign.

Stipendium (lønnen) ændrede sig, men var i første århundrede e.Kr. på 300 denarii om året. Legionærer var ikke skattepligtige, men udgifter til pension, begravelseskasse, mad og udrustning blev tilbageholdt. Efter et vellykket felttog fik legionæren også del i krigsbyttet.

Romerriget anlagde mange veje der forbandt diverse provinser med Rom. Derved kunne legionerne flyttes relativt hurtigt fra brændpunkt til brændpunkt (30 km/dag). En fuldt udrustet legionær på march bar følgende:

Personlig beskyttelse:
- Lorica segmentata - 9 kg (leddelt rustning).
- Galae - 2 kg (hjelm med kind- og nakkebeskyttere).
- Scutum - 9,5 kg (stort firkantet skjold).
Personlige våben:
- Pilum - 2,0 kg (tungt kastespyd).
- Gladius - 2,2 kg (70 cm kort stiksværd).
  - Vagina - 1 kg (skede til gladius) og cingulum militare (bælte).
- Pugio - 1,1 kg (dolk).
Andet udstyr:
- Sarcina (bagage-bylt)
  - Furca 2,0 kg (bærestang)
- Sudis murale – 2x2,5 kg (2 små pæle til lejrpalisaden).
- Caligae – 1,3 kg (sømbeslåede sandaler).
- Tunika - 1,5 kg (rød uld- eller hørdragt).
- subarmalis - 2,5 kg (læderkappe).
- Patera og situla – 2-4 kg (kogegrej)
- 14 dages rationer (spæk, ost, tvebakker, tørret kød).
- Vandblære – 2,5kg.
- Ligo eller dolabra – 2,5-3 kg (skovl eller økse).
- Spongia – (toiletsvamp).
- Olielampe – 1,3 kg.

Legionæren gennemgik en hård træning. Disciplin var grundlaget for hærens succes, og soldaterne blev kontinuerlig trænet i våbenbrug og eksercits i tæt formation, og ilmarcher med fuld udrustning var almindelige. Overtrædelser af reglerne blev straffet hårdt af centurionerne. En plebejer fra Roms slum kunne hverken ride, skyde med bue eller være anvendelig til søs. I stedet for at træne legionærerne i disse færdigheder, brugte den romerske hær auxilaris (hjælpetropper). Disse var mænd fra folkeslag, der blev født på hesteryg, fik stukket en bue i hånden ved fødslen eller var gode søfolk.
Legionærerne blev dog uddannet til at affyre større kastemaskiner; såsom ballistaer og katapulter (som de iøvrigt selv skulle fremstille i felten).

En dygtig legionær kunne af sine kammerater vælges til underofficer.

1½ gange løn:
- Tesserarius - ansvarlig for feltråb.
- Vexillarius - leder af provisorisk enhed.
- Cornicen - hornblæser.
dobbelt løn:
- Signifer - centuriens standartbærer.
- Aquilifer - legionens standartbærer.
- Imaginiferi - bar et ikon af kejseren på slagmarken.
- Optio centuriae - næstkommanderende for en centurie (80 mand).
Junior centurioner, min. 15 gange løn:
- Hastatus posterior - leder af 6. centurie i en kohorte.
- Princeps posterior - leder af 5. centurie.
- Pilus posterior - leder af 4. centurie.
- Hastatus prior - leder af 3. centurie.
- Princeps prior - leder af 2. centurie.
- Pilus prior - leder af 1. centurie samt af kohorten (480 mand).
Senior centurioner, min. 30 gange løn, kun 1 af hver i en legion:
- Primus hastatus posterior - leder af 5. dobbelte centurie i 1. kohorte.
- Primus princeps posterior - leder af 4. dobbelte centurie i 1. kohorte.
- Primus hastatus - leder af 3. dobbelte centurie i 1. kohorte.
- Primus princeps - leder af 2. dobbelte centurie i 1. kohorte.
- Primus pilus - (60x løn) leder af 1. dobbelte centurie samt af 1. kohorte (800 mand).
Praefectus castrorum - lejrkommandant og næstkommanderende for en legion (6.000 mand).

Selvom legionerne var mobile, var de det meste af tiden udstationeret i forter, bygget af sten, i provinserne. Her boede de i barakker og der var mange eksempler på at de havde kvinder og børn boende i nærheden. Det var ikke tilladt legionærer at gifte sig, og højst halvdelen overlevede kontraktens 25 år. Desertører blev henrettet, men hvis legionen ikke fangede dem, ville slavehandlere sælge dem som gladiatorer.