Lakisjbrev
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
 |
Formatering Denne artikel er ikke blevet formateret efter Wikipedias standard om afsnit, interne links, o.l. |
Lakisj, der lå 44 km vest-sydvest for Jerusalem, var en af de vigtigste fæstninger der beskyttede det judæiske højland. I Jeremias 34:7 fortæller profeten, at Nebukadnezars styrker "kæmpede mod Jerusalem og mod alle de byer i Juda, der var tilbage, mod Lakisj og mod Azeka; for det var de befæstede byer, der var tilbage blandt Judas byer". Udgravninger i Lakisj har vist, at byen er blevet ødelagt med ild to gange med få års mellemrum, hvilket antages at være sket ved de to babyloniske angreb (618-617 og 609-607 f.v.t.), hvorefter den i lang tid var ubeboet.
I asken efter den anden brand fandt man 21 ostraka (beskrevne potteskår), som menes at være breve, der er skrevet kort før byen blev ødelagt under Nebukadnezars sidste angreb. Disse såkaldte Lakisjbreve afspejler tidens nød og ængstelse. De synes at være depecher, som er skrevet af de judæiske troppers forposter, som endnu ikke var nedkæmpet, til Jaosj, en kommandant i Lakisj. Brev nr. IV lyder i uddrag: "Måtte JHVH [dvs. Jahve] just nu lade min herre høre gode efterretninger ... vi holder udkig efter ildsignalerne i Lakisj ifølge de anvisninger, som min herre har givet, for vi kan ikke mere se Azeka". Dette brev afspejler på en bemærkelsesværdig måde den situation, der er beskrevet i Jeremias 34:7 (citeret ovenfor) og viser, at Azeka nu var faldet eller i hvert fald var holdt op med at sende de forventede ild- eller røgsignaler.
Brev nr. III, som er skrevet af "Hosjaja", lyder således: „Måtte JHVH [Jahve] lade min herre høre gode tidender om fred! ... Og følgende er blevet meddelt din tjener: »Hærens øverste, Konja, Elnatans søn, er kommet hertil for at drage ned til Ægypten og til Hodavija, Ahijas søn, og han har sendt sine mænd for at skaffe [forsyninger] fra ham«". Dette brev synes at bekræfte, at Juda søgte hjælp hos Ægypten. Navnene Elnatan og Hosjaja, der forekommer i den fuldstændige tekst til dette brev, nævnes også i Jeremias 36:12 og 42:1. Andre navne, som forekommer i brevene, findes også i Jeremias’ Bog, nemlig Gemarja (36:10), Nerija (32:12) og Ja'azanja (35:3). Om det er de samme personer, kan ikke siges, men overensstemmelsen er påfaldende når man tænker på at Jeremias levede på den tid.
Af særlig interesse er den hyppige brug af tetragrammet i brevene, hvilket viser, at jøderne dengang ikke veg tilbage for at bruge Guds navn, som det senere blev skik at gøre.
