Kvintcirkel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Durtonearter er vist med blåt og moltonearter med rødt.
Kvintcirklen er et redskab der bruges i harmonisering. Kvintcirklen hjælper bl.a. med at definere tonika, dominant og subdominant.
På kvintcirklen er de tolv toner indskrevet med intervallet en kvint mellem hver tone. Der er to tonerækker langs kanten. En er for dur, den anden for mol Rækkefølgen er:
Dur: C, G, D, A, E, H, F#/Gb, Db, Ab, Eb, B, F Mol: A, E, H, F#, Db, Ab, D#/Eb, B, F, C, G, D
Hvis man fortsætter rundt efter F, kommer man til C igen. Sammenhængen mellem de to rækker er, at de to tonearter, der er overfor hinanden er paralleltonearter.
[redigér] Anvendelse
Med en kvintcirkel kan man direkte se, hvad paralleltonearten til en kendt toneart er. Man kan bruge den som en hjælp når der skal sættes faste fortegn i en melodi og endelig kan den bruges i forbindelse med analyse af musik med dur/mol-tonalitet. Fortegnene er vist i denne oversigt:
| Dur | Mol | Fortegn | Antal | Placering af fortegn |
|---|---|---|---|---|
| C | A | - | 0 | - |
| G | E | # | 1 | f |
| D | H | # | 2 | f, c |
| A | F# | # | 3 | f, c, g |
| E | C# | # | 4 | f, c, g, d |
| H | G# | # | 5 | f, c, g, d, a |
| F# | D# | # | 6 | f, c, g d, a, e |
| F | D | b | 1 | b |
| B | G | b | 2 | b, e |
| Eb | C | b | 3 | b, e, a |
| Ab | F | b | 4 | b, e, a, d |
| Db | B | b | 5 | b, e, a, d, g |
| Gb | Eb | b | 6 | b, e, a, d, g, c |
[redigér] Musikanalyse
Ud fra kvintcirklen kan man finde beslægtede akkorder inden for en toneart. Ud fra toneartens grundakkord, tonika, kan man finde dominanten ved at gå et skridt med uret og man finder subdominanten ved at gå et skridt mod uret. Akkorderne i de parallelle tonearter bruges også. Eksempelvis er det ret almindeligt at bruge en A-mol akkord i musik, der er skrevet i C-dur.
 |
Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
