Kolera
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvor man kan miste op mod 24 liter væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien vibrio cholera der er en vandbåren bakterie. Denne bakterie inficerer cellerne i tarmvæggen hvad der resulterer i at disse udskiller væske og elektrolytter. Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer hyppigst i Indien og Sydamerika, og i områder med dårlig sanitering.
Den tredje og sidste koleraepidemi i Europa varer fra 1848 til 1861. Kolera optræder første gang i Danmark i 1848 på Dragør hvor ganske få bliver smittet, og der er således ikke tale om en epidemi. Den første større epidemi udbryder i 1850 i Bandholm på Lolland, hvor Peter Ludvig Panum har ansvaret for at holde epidemien nede. Der bliver konstateret 28 tilfælde af kolera, hvor 15 dør. Som følge af dårlige hygiejniske forhold brød der således en koleraepidemi ud i København i 1853 og kostede ca. 5.000 menneskeliv.
