Koldinghus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koldinghus i dag, set fra luften

Koldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet. Det brændte i 1808 og stod længe som en ruin, inden en langvaring restaurering blev igangsat. Både slottet, selve restaureringen og museet på Koldinghus er i dag seværdigheder.

Fra voldanlægget omkring slottet er der en fremragende udsigt over byen og Slotssøen.

[redigér] Historie

Koldinghus som ruiner i 1890'erne

Koldinghus i Kolding blev grundlagt i slutningen af 1200-tallet og opbygget gennem århundreder, hvor slottet havde en omskiftelig tilværelse, og mange forskellige funktioner som fæstning, kongeligt residensslot, ruin, museum og ramme om talrige forhandlinger.

Under den voldsomme pestepidemi i København i 1711 opholdt kong Frederik 4. og hoffet sig på Koldinghus.

Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. forhøjede vestfløjen med en etage og opførte det såkaldte Kæmpetårn, der hed sådan på grund af de fire statuer af helte og kæmper fra græsk mytologi opført på tårnet. I dag er kun statuen af Herkules tilbage. Slottet brændte i 1808 under de spanske hjælpetroppers indkvartering og lå hen som ruin i en længere årrække. Gennem en ca. 100-årig periode er ruinen gradvis blevet overdækket og genopbygget for endelig at stå færdigrestaureret i 1991.

Koldinghus administreres af Museet på Koldinghus, der blev oprettet i 1890.

[redigér] Staldgården

Staldgården, som ligger ved Koldighus, har været anvendt som stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus. Staldgården stammer ligesom Koldinghus fra slutningen af 1200-tallet, men bygningernes nuværende udseende stammer fra slutningen af 1600-tallet. Efter at Frederik 4. i 1718 indrettede Staldgården til brug for rytteriet, var den gennem mere end 100 år hjemsted for rytteriet.

Staldgården undgik branden på Koldinghus i 1808, og blev brugt til opmagasinering af militært materiel under Englandskrigene i 1808-1814. Senere blev bygningerne anvendt af byens købmænd til opmagasinering. I 1907 blev Staldgården igen overtaget af militæret, og der blev indrettet et remontedepot (dvs. opdræt og tilridning af heste til hæren).

Fra 1942 lå Gestapos syd- og sønderjyske hovedkvarter her. I den ene af Gestapos to celler, hvor de tilfangetagne danske modstandsfolk var indespærret, kan man se fangernes navnetræk og inskriptioner indridset på væggene.