Klitfår
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klitfår er en gammel dansk husdyrrace, der førhen gik under navnet Dansk Landfår. Grunden til navneskiftet var, at den fra at være udbredt over det ganske land, efterhånden fortrængtes, så den kun var repræsenteret i de vestjyske klitområder. Her havde den hårdføre race længe det eneste opholdssted herhjemme, fordi den i det barske klima og på de ofte magre jorder klart var de importerede racer overlegen.
Allerede i middelalderen kom der udenlandske får til landet, for at den danske race kunne forbedres, og afhængig af hvilken egn, der fik tilført hvad, kom fårene også til at tage sig noget forskellige ud.
Sidst i 1700-årene begyndte man godt nok at avle mere målrettet for at opnå en homogen race, men helt lykkedes det ikke. Udenlandske, hovedsagelig engelske racer overtog føringen, og landfåret fandt de færreste det interessant at arbejde med. Derfor har de sidste eksemplarer af racen også opretholdt et oprindeligt præg.
Klitfåret er et ret lille og let dyr med højt rejst hoved. Der forekommer undertiden horn hos vædderne. Hovedet kan være lyst, mørkt eller spættet. De spinkle ben og hovedet er uden uld. Ulden er i øvrigt rigelig og god, men det er ingen kødrace. Udover dets ekstreme nøjsomhed udmærkede klitfåret sig ved stor frugtbarhed. 3-4 lam hos samme får var intet særsyn.
Efter at den samlede bestand imidlertid tilsidst var kommet ned på et halvhundrede dyr dalede frugtbarheden, og der forekommer nu sjældenere tvillingfødsler. Ét lam er det normale.
Til afgræsning af følsomme, karrige områder, er det lette får særdeles velegnet, og det klarer sig godt på områder, hvor mere krævende fåreracer har ondt ved at finde føden. Dyrene er af naturen ret vilde og skal derfor gå på arealer af en vis størrelse.
K1itfåret er i dag ekstremt truet med kun ca. 1100 dyr.
