Kaliningrad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Königsberg, en havneby ved Østersøen, var hovedstaden i Østpreussen, det tidligere hertugdømme Preussen, og en gammel tysk hansestad. I slutningen af anden verdenskrig blev den erobret af Sovjetunionen og i 1946 omdøbt Kaliningrad efter den stalinistiske funktionær Mikhail Kalinin. Byen er i dag en russisk enklave mellem Polen og Litauen.
[redigér] Historie
Königsberg (»kongens bjerg«) blev grundlagt i 1255 af den tyske orden under deres erobring af Preussen, hvilket markerede begyndelsen på germaniseringen af området, der tidligere havde været beboet af preusserne, en baltisk stamme. Byen blev opkaldt efter kong Ottokar II af Böhmen, der kom til området med de baltiske eller nordiske korsfarere.
Efter tabet af Marienburg til Polen, blev Königsberg fra 1457 hovedstad i den religiøse stat under den tyske orden, reduceret til hertugdømmet Preussen ved den anden traktat i Thorn i 1466. Ordenens territorier blev sekulariseret i 1525, og Preussen kom i 1618 i personalunion med Brandenburg under kurfyrsterne Hohenzollern, der i 1701 udråbte kurfystendømmet Brandenburg og hertugdømmet Preussen som kongeriget Preussen. Som en del af kongeriget Preussen var Preussen (siden 1772 kaldt Østpreussen) efter det tysk-romerske riges fald i 1806 del af den tyske konføderation (Deutscher Bund) 1815-66 og af det tyske kejserrige fra 1871.
Königsberg blev et center for kundskab, og fostrede bl.a. personer som astronomen Johann Müller Regiomontanus (1436-76), matematikeren Christian Johann Goldbach og filosoffen Immanuel Kant. I 1736 anvendte matematikeren Leonhard Euler arrangementerne af broer og øer ved Königsberg som udgangspunkt for de syv königsbergske broer, et matematisk problem der blev grundlaget for topologien.
Ved slutningen af 2. verdenskrig i 1945 blev byen okkuperet af Sovjetunionen, og overladt til vild plyndring og ødelæggelse af den røde hær. De fleste indbyggerne var flygtet til midt- og vest-Tyskland, og de der blev tilbage, ca. 200.000, blev brutalt deporteret af sovjeterne i 1945-49. Mange blev dræbt.
I 1946 omdøbte sovjeterne byen til Kaliningrad efter en af Stalins håndlangere, Mikhail Kalinin. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er det blevet diskuteret at give byen dens gamle navn tilbage, ligesom det skete i St. Petersburg (Leningrad) og Volgograd (Stalingrad), først og fremmest fordi Kaliningrad ikke længere er politisk stuerent på grund af stalinisternes forbrydelser.
Efter tres år med vanskøtsel, hvor Kaliningrad fortrinsvis blev brugt som militær flådebase af Sovjetunionen, er byen i dag et trist syn, og blandt de fattigste i Rusland. Med tyske midler bygges dog en del kulturminder, bl.a. Königsberger Dom, op igen.
Ved skæbnens ironi er enklaven atter et stridens æble i stormagtspolitikken. I 1930'erne ville den tyske kansler have en landkorridor mellem Königsberg og resten af Tyskland, efter at Østpreussen var blevet adskilt fra resten af landet efter 1. verdenskrig. I dag er det Rusland der kræver frie rejsemuligheder mellem Kaliningrad og Rusland gennem EU-landene Litauen og Polen. Der er også taget til orde for at give Østpreussen tilbage til Tyskland.
