Kärnan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kärnan, på dansk Kernen, er resterne af Helsingborg Slot i Helsingborg i Sverige.
Det 35 meter høje tårn er næsten kvadratisk og måler kun 15 meter på hver led, selv om det ser større ud. Men tårnet, der svarer til det, der er bevaret ved Korsør, var kun en del af befæstningen. Rundt om tårnet, med 4,5 meter tykke mure i jordhøje var der yderligere to mure.
Man siger endda, at den franske ekspert Sébastien Vauban tog ved lære af befæstningen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Borg fra vikingetid
Kärnans oprindelse og alder er uklar. Ifølge Arild Huitfeldt i "Danmarckis Rigis Krønicke" byggede den danske sagnkonge Frode Fredegod allerede år 1 efter Kristus Kernen som blev grundstenen til Helsingborg. Præsten Sthen Jacobsen som omkring 1680 skrev "Den Nordiske Kriigs Krønicke", Skånelandenes sidste bidrag til den danske litteratur, påpeger, at Kernen anses "at være den ældste bygning udi ald Skaane, och att være bygt udi kong Frode Fredegods tiid, som regierede der Christus bleff föd til verden; huor om findiss dette gamle vers:
Tempore natalis
Christi, turris capitalis
Helsingborg struitur,
velut in Scriptis reperitur"
Biskoppen i Lund Mogens Madsen, der var født i Helsingborg og søn af byens borgmester, Mads Pedersen Tøndebinder, læste i 1500-tallet nævnte tekst over porten til borgen. Med sagnet er det dog naturligvis det samme problem som med andre sagn – det er en god historie, men savner påviselig forankring i virkeligheden.
Det antages, at der allerede i vikingetid er bygget en befæstning på landborgen for at beskytte overfarten mellem Sjælland og Skåne. Ifølge Adam af Bremen fandtes omkring år 1070 mange overfarter fra Sjælland til Skåne, men den korteste var ved Helsingborg. Han påpeger også, at området deromkring er et eftertragtet tilhold for sørøvere.
Helsingborgs betydning som kommunikationssted kan også ses af, at mange betydningsfulde landeveje mødes her, bl.a. fra den svenske grænse (i dag grænsen mellem Skåne og Småland) i nord og de danske ærkebispers by Lund i syd.
[redigér] Danmarks vigtigste borg
Den gamle befæstning på landborgen erstattes i 1100-tallet af en tårnborg af sandsten. Det runde fæstningstårns grundmure findes markeret i terrænet og kan ses vest for den nuværende Kernen, som blev opført ca. 1313-1318 af Erik Menved (som også fejrede sit bryllup her i 1296).
Kernen var en af Danmarks vigtigste borge, om ikke den allervigtigste, og en værdifuld brik i magtkampen i det nordlige Europa. På Kernen har mange danske konger resideret: bl.a. Christoffer 3. af Bayern som også døde her i 1448.
Til Helsingborg kaldte kongen "rigets bedste mænd" til danehof på Kernen i 1283 og flere gange i begyndelsen af 1300-tallet. Ved midten af 1300'erne blev de såkaldte herredage Danmarks højeste besluttende forsamling. Også disse blev afholdt flere gange i Helsingborg.
[redigér] Kernen og Øresundstolden
For Øresundstolden spillede Kernen sammen med Kronborg en vigtig rolle. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. Jon Jensen Kolding skriver f.eks. i sin danmarksbeskrivelse i 1594 om Kronborg og Kernen: "På bægge sider af Sundet findes en vældig mængde krigsmaskiner, hvilke er opført der til skræk og advarsel for skibe som forsøger stikke af forbi sundstolden".
[redigér] Kernen ved Roskildefreden
Ved freden i Roskilde mistede Danmark Helsingborg og Kärnan sammen med resten af Skånelandene til Sverige.
På Roskildefredens tid var Ove Gjedde, der grundlagde den danske koloni Trankebar på Indiens sydøstkyst, lensmand på Kärnan.
[redigér] Helsingborgs Dannebrog
Da Christian 5. indledte Skånske Krig i et forsøg til at tilbageerobre de gamle danske landområder, lod man hejse et gigantisk Dannebrog (17 meter langt og 7 meter bredt!) på Kernens tag for at vise for omverdenen, at Skånelandene endelig var kommet tilbage til sit gamle fædreland.
Helsingborgs kæmpe Dannebrog kan den dag i dag ses på Armemuseum i Stockholm.
[redigér] Svenskerne river slottet ned
Karl XI lod efter Skånske Krig det meste af fæstningen rive ned med undtagelse af tårnet. Årsagen til det var, at man bl.a. skulle hejse et enormt svensk flag så højt som muligt over Helsingborg for at vise for omverdenen, at Skånelandene for "evinnerlig tid" hørte til Sverige. Alle skibe i Sundet, som passerede Helsingborg, var skyldig at hilse det svenske flag på Kernen med kanonsalut.
[redigér] Restaurering i 1800-tallet
Kernen stod som ruin og forfaldt i 200 år, men blev restaureret i slutningen af 1800-tallet. Ved restaureringen blev den dog "gotificeret" med en krenelering, og foran tårnet blev de store terrassetrapper opført i 1903.
