Jorge Amado
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jorge Amado de Faria (født 10. august 1912 i Itabuna i Bahia, Brasilien, død 6. august 2001) var en brasiliansk forfatter. Jorge Amado var en af Latinamerikas betydeligste forfattere i det 20. århundrede og en af de få brasilianske forfattere, der har opnået at blive kendt i Danmark.
Amado har i sit forfatterskab indgående behandlet den sociale uretfærdighed i Brasilien, men han har også vist skønheden og glæden, der trods alt findes i elendigheden. Han boede i det meste af sit liv i Bahia, og det er denne del af landet med dens befolkning, han præsenterer i sit forfatterskab. Beskrivelserne er realistiske, men også med ironi og et klart politisk sigte til fordel for den fattige befolkning på venstrefløjen.
I sin ungdom var han meget politisk aktiv og opnåede både at være fængslet i den anledning samt at være deputeret i den grundlovsgivende forsamling for det brasilianske kommunistparti. Han blev også tvunget i eksil i en periode, og da han kom hjem igen blev han chefredaktør på en ugeavis. I 1961 blev han udnævnt som medlem af det brasilianske litteraturakademi.
[redigér] Udgivelser på dansk
- Gabriela - nellike og kanel (1965)
- Plantagen og Profeten (noveller i Litteratur fra Latinamaerika, redigeret af Ole Hegerlund, Anette Johansen og Jørgen Johansen, 1971)
- Pongoens drøm (novelle i Den 3. verden: undertrykkelse, frigørelse – og hvad så?, redigeret af Aase Lindum og Claus Staehlin, 1979)
- Kakao: roman (1980)
- Det store baghold (1988)
