Jesuiterordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab"), katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Ordenen havde ingen ordensdragt eller klostre. Det var en orden af præster, der ubetinget skulle stille sig til rådighed for paven.
Jesuiterordenen var i en periode en af de mægtigste organisationer indenfor den katolske kirke, og spillede en afgørende rolle under modreformationen og i den katolske hedningemission.
Oprindeligt måtte den kun have 60 medlemmer, men denne begrænsning blev ophævet i 1543, og i løbet få år spredte de sig over det meste af verden, hvor den mange steder fik stor indflydelse; Den arbejdede for den katolske kirkes verdensherredømme, og i Paraguay i sydamerika overtog jesuitterne helt magten.
Ordenen blev ophævet i 1773, men genoprettet i 1814 og driver idag en lang række skoler og universiteter, hovedsageligt i USA.
[redigér] Jesuiterskoler
Den første jesuitskole blev grundlagt 1548 i Messina på Sicilien. I 1599 blev ordenes pædagogiske håndbog Ratio atque Institutio Studiorum Iesu udgivet. I perioden 1773-1814 (imellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse) blev 546 skoler lukket. I 2001 er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 skoler placeret i USA, Mellemamerika og Sydamerika, 57 skoler i Europa, 11 skoler i Afrika og Mellemøsten, 120 skoler i Asien. I Danmark er der én jesuiterskole: Niels Steensens Gymnasium, der blev grundlagt i 1950.
Af berømte elever fra jesuiterskoler kan blandt andet nævnes:
- Descartes
- Kejserinde Maria Theresa af Østrig
- Robespierre
- Kasper Holten
- Gerard Manley Hopkins
- James Joyce
- Dario Campeotto
- Fidel Castro, Cubas leder
- Voltaire
- Alfred Hitchcock
- Ruud Lubbers, Flygtningehøjkommissær i FN
- Bill Clinton, USAs Præsident 1993-2001
- Molière
[redigér] Kilder/henvisninger
- http://www.jesuit.org/ The United States Jesuit Conference
- http://www.jesuitvolunteers.org/ Jesuit Volunteers of America
- http://www.jesref.org/ Jesuit Refugee Service
- http://www.ajcunet.edu/ Association of Jesuit Colleges and Universities