Jørgen Peter Laurits Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jørgen Jørgensen egentlig Jørgen Peter Laurits Jørgensen (i samtiden kaldt Jørgen Jørgensen (Lejre)) (19. maj 1888 - 15. december 1974) dansk radikal politiker, højskolemand. Født i Kornerup ved Lejre, søn af gårdmand Niels Jørgensen.

Efter folkeskolen var han på Vallekilde Højskole 1906-07 og på Tune Landboskole 1910-11, og han tog på nogle korte studieophold ved landbrug i Skotland og Tyskland. Han blev uddannet ved landbruget og havde 1923-53 sin slægtsgård Bispegården ved Lejre i forpagtning (tidligere fæstegård). Bispegården tilhørte grevskabet Ledreborg.

Han sad først i sogneråd, derefter i Roskilde amtsråd (1928-38). Blev i den periode valgt ind i Folketinget i Frederiksborg Amtskreds i 1929, og blev formand for Det Radikale Venstres rigsdagsgruppe (1934-35, 1945-57 som i 1953 ændrede navn til folketingsgruppe).

Han prægede som undervisningsminister i to perioder folkeskolereformerne 1937 og 1958. Fik ligeledes gennemført det meget væsentlige lovkompleks om ungdomsskolerne i 1942. Alt dette havde sin rod i det grundtvigske friskole- og højskolemiljø. Han sad desuden i en række bestyrelser på landets skoler heriblandt Askov Højskole og Vallekilde Højskole.

Jørgen Jørgensens sønner, Eigil Jørgensen og Erling Jørgensen, blev begge fremtrædende embedsmænd som henholdsvis direktør for Udenrigsministeriet, departementschef i Statsministeriet og ambassadør i Bonn og Washington, og departementschef i Finansministeriet.

Sønnen Svend Jørgensen overtog forpagtningen af Bispegården efter sin far. Svend var amtsborgmester i Roskilde Amt. Sønnen Asger, der blev landmand i det nærliggende Gadstrup var i en kort periode stedfortræder i Folketinget.