Istid
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Istid er et glaciologisk begreb. Det betegner at store dele af jordens overflade oplever et koldt klima. Under istiderne sker der ophobning af store mængder vand i gletsjere, hvilket får havniveauet til at falde. Idet istiderne er globale fænomener, hersker under istiderne kolde forhold også i områder tættere på ækvator, end vi for eksempel oplever nu. Istider er desuden karakteriseret ved at der forekommer gletsjere nærmere ækvator, end vi kender det i dag, men ikke nødvendigvis at der findes tykke lag is.
Det er også væsentligt at huske, at afkølingen nedsætter fordampningen fra verdenshavene. Det medfører, at luften indeholder betydeligt mindre vanddamp, og derfor bliver nedbørsmængden mindre under istiderne. Da en stor del af nedbøren yderligere falder som sne, der ikke uden videre deltager i vandets kredsløb, bliver istiderne til markante tørkeperioder for de isfrie områder. F.eks. kan det vises, at øen Korsika, der ligger langt ude i Middelhavet, har været landfast med Europa i flere omgange under istiderne. Hver gang er der indvandret kulde- og tørketålende plantearter, der endnu i dag har populationer på de høje bjerge midt på øen.
Istidsperioderne er ikke gennemgående lige kolde, men temperaturene kan, regionalt og globalt, variere meget. I de koldere perioder rykker isdækkerne frem, mens de afsmelter i de lidt lunere perioder. Dermed kan et område blive dækket af is i flere omgange under en enkelt istid. F.eks blev Danmark delvis dækket af is 3 til 4 gange under seneste istid, Weichsel-istiden, der fandt sted mellem 110.000 og 15.000 år før nu. Den vestlige del af Jylland formodes at have været isfri under hele sidste istid.
I runde tal har der i de omtrent 1,8 millioner sidste år været ca. 15 kolde perioder (istider) hver med en længde på omkring 100.000 år. Istiderne var afbrudt af mellemistiderne (interglacial) på ca. 10.000 til 15.000 års længde. I Danmark har man spor af 4 muligvis 5 istider med isdække.
I jordens historie kaldes perioden med istider og mellemistider for pleistocæn. Den nuværende varmtid efter den sidste istid kaldes holocæn. Tiden siden starten af istiderne kaldes kvartær.
Der har gennem geologisk tid været flere glaciationer. Der er indikationer af at jorden i sin urtid har været helt dækket af is gennem længere tid, den såkaldte "Snowball Earth". Som klodens geografi er nu, udgør istiderne det normale mønster, de klimabetingelser vi oplever i dag, såkaldt mellemistid, hører til undtagelserne, forstået på den måde at jorden i det meste af tiden har istid.
Dette skyldes at det arktiske verdenshav har så lille en forbindelse med de varme tropiske have. Derfor hænger istiderne sandsynligvis sammen med pladetektonikken, altså kontinenternes flyden rundt på klodens overflade. Kun når kontinenternes placering hindrer en udveksling mellem koldt og varmt vand, vil der opstå istider. Og kun når kontinenterne ligger tæt nok på polerne, vil der dannes langtidsholdbare iskapper.
[redigér] Senere istider og mellemistidsfaser
Pleistocæne istider og mellemistidsfaser nævnes her. Pt. er navne før '/' nordamerikanske, navne efter den er nordeuropæiske. I UK, østeuropa og Alperne anvendes andre navne; se Geology of the United Kingdom for UK navne):
| Wisconsin- / Würm- / Weichsel-istiden | istiden (seneste) | 15.000 f.Kr. – 70.000 f.Kr. |
| Eem-mellemistiden | mellemistid | 70.000 f.Kr. – 130.000 f.Kr. |
| Illinois- / Riss- / Saale-istiden | istid | 130.000 f.Kr. – 180.000 f.Kr. |
| Yarmouth- / Holsten-mellemistiden | mellemistid | 180.000 f.Kr. – 230.000 f.Kr. |
| Kansas- / Mindel- / Elster-istiden | istid | 230.000 f.Kr. – 300.000 f.Kr. |
| Cromer-mellemistiden | mellemistid | 300.000 f.Kr. – 330.000 f.Kr. |
| Nebraskan / Elbe / Günz-istiden | istid | 330.000 f.Kr. – 470.000 f.Kr. |
| Waalian mellemistidsæra | mellemistid | 470.000 f.Kr. – 540.000 f.Kr. |
| Donau II istiden | istid | 540.000 f.Kr. – 550.000 f.Kr. |
| Tiglian mellemistidsæra | mellemistid | 550.000 f.Kr. – 585.000 f.Kr. |
| Donau I istiden | istid | 585.000 f.Kr. – 600.000 f.Kr. |
| Pastonian mellemistidsæra | mellemistid | 600.000 f.Kr. – 800.000 f.Kr. |
| Pre-Pastonian istiden | istid | 800 – 1,3 mill. |
| Bramertonian mellemistidsæra | mellemistid | 1,3 mill. – 1,55 mill. |
