Insekticid
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Insekticid er et ord, som er dannet ud fra latin insectus, egl. "indskåret" + -cid = "dræbende". Det betyder altså "insektgift", og ordet bruges om alle de insektmidler, der tages i anvendelse mod småkravl på fødevarer, landbrugsafgrøder, prydplanter og gavntømmer.
Passende hygiejne, brug af resistente sorter eller gammelkendt viden om insekternes naturlige fjender og deres foretrukne nicher kan dog nedsætte behovet for at bruge disse midler til et absolut minimum.
Problemet er, at midlerne - foruden at være insektdræbende - også har virkninger på husdyr og mennesker. I mange tilfælde er den akutte giftvirkning temmelig kraftig (se LD50), så der kræves anvendelse af personlige værnemidler. Det forhindrer ikke, at midlerne desuden kan fremkalde meget kraftige langstidsvirkninger i form af arvelige forandringer (mutationer), overfølsomhedsreaktioner (allergier) eller kræft.
Desværre viser langtidsvirkninger sig af gode grunde først efter mange år, og virkningerne af nedbrydningsprodukterne kan være forsinket i endnu nogle år. Dertil kommer, at det ofte kræver undersøgelse af en hel del tilfælde, før man bliver klar over, at det er nedbrydningsprodukter, der er skadevolderne.
Insekticidgrupper:
- Klorerede kulbrinter; adskillige er nu forbudt på grund af deres økologiske persistens:
- Aldrin
- Dieldrin
- DDT
- Lindan
- Organofosfor-forbindelser; (svarer kemisk nervegasser)
- Diazinon
- Malathion
- Udviklet fra naturlige plantetoksiner:
- Derris (rotenon)
- Pyrethrum
- Pyrethroider
- Andre:
- Cypermethrin
