Impressionisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten. Ordet stammer fra det franske ord: impression og betyder indtryk.
Betegnelsen impressionisme blev indført i 1874 af Louis Leroy med henvisning til billedet "Impression, Soleil Levant", malet af Claude Monet i 1872, og er kendetegnet ved en åben maleteknik og lyse farver.
Fotografiets kunst var på vej, men kun i gråtoner - så farverne spillede en væsentlig rolle for impressionisterne. Nogle journalister og kritikere mente ved de første udstillinger af kunstnernes værker, at de ikke var færdige, men blot "indtryk" af noget. Mens kunstnerne på den anden side mente, at deres værk var fuldendt.
Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Renoirs Frokost i det grønne og Toulouse-Lauctrecs bordel-billeder kunne nok få det gode borgerskabs opmærksomhed - om ikke på den gode måde.
Netop denne måde at male på viser, at objektet - det egentlige motiv - nu taber sin værdi og kun bliver et påskud for at fremstille lyset. For lyset, den mest uhåndgribelige og allermindst stoflige foreteelse i hele naturen, er det egentlige tema i disse billeder, hvis reelle motiv blot giver dem et navn. De ting, der forekommer på disse billeder, er opløst af lyset, de er blevet til farvede skygger, der kun er blevet vakt til varigt og foranderligt liv ved den stadigt skiftende belysning. I denne kunst er der ikke meget tilbage af tingenes konkrete eksistens, af deres egen uafhængige tilværelse.
I Danmark lod malere som Anna Ancher, Theodor Philipsen og Christian Hembrendt sig inspirere af bevægelsen.
[redigér] Berømte impressionister
- Eugene Boudin
- Paul Cézanne
- Mary Cassatt
- Gustave Caillebotte
- Camille Corot
- Edgar Degas
- Henri de Fantin-Latour
- Édouard Manet
- Claude Monet
- Berthe Morisot
- Camille Pissarro
- Pierre-Auguste Renoir
- Alfred Sisley
- Henri de Toulouse-Lautrec
