Ild-Løn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ild-Løn i begyndende efterårsfarvning.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Ild-Løn (Acer ginnala) er et lille, løvfældende træ (eller en stor busk). Væksten er først opret og åben, men bliver senere mere tæt med vandrette grene og overhængende skud. Barken er først glat og grøn, senere rødbrun med lysebrun skyggeside, og til sidst er den lyst gråbrun med fine furer. Knopperne er modsatte, tilliggende, små, kegleformede og brune. Bladene er smalt ægformede med 2 fremad¬vendende, trekantede lapper. Bladranden er groft takket, og stilken er vinrød. Høstfarven er lysende rød. Blomsterne er uanselige og gulgrønne. De sidder i hængende klaser. Frugterne er de velkendte, vingede lønnefrugter, her med parallelle vinger. Frøene spirer villigt, hvis de bliver høstet og sået friske.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er fladt udbredt og fint forgrenet. Planten er meget plaget af cinnober-svamp.
- Størrelse
6 x 7 m (35 x 40 cm/år).
- Hjemsted
Ild-Løn hører hjemme i Kina, det østlige Sibirien, i Manchuriet, Korea og Japan. Den forekommer mest i lyse kratskove på ret tør bund, hvor den vokser sammen med bl.a. Amur-Korktræ, Kamtjatka-Birk, Kamæleonbusk, Manchurisk Aralie, Manchurisk Kirsebær og Pilebladet Spiræa.