Histon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring. Disse kaldes nucleosomer og ligner perler på en snor. Dette medfører at genomet kan pakkes, således at der er plads til det i cellekernen. Histonerne deltager også i genregulationen. Der findes fem hovedtyper af histon proteinerne, histone H1, H2A, H2B, H3 og H4. Histonerne H2A, H2B, H3 og H4 binder som en oktamer og danner dermed nukelosomerne som DNAet vikles op om, mens histon H1 binder til DNAet undenfor nukleosomerne. Histonerne i nuklesomerne er mål for forskellige posttranskriptionelle modificeringer såsom methylering, acetylering, fosforylering og ubiquitinering, disse modificeringer findes hovedsagelig i histonernes N-terminale dele. Histonerne har udover at vaere strukturelle proteiner også en vigtige funktioner ved genregulering samt for dannelsen af forskellige kromatinformer.
 |
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
