Heruler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herulerne er et østgermansk folkeslag, som nogle mener oprindeligt blev fordrevet af danerne - afhængigt om man tolker Jordanes' fem ord herom i 551 som en fortidig eller samtidig begivenhed.
Herulerne dukkede dog først op i historien i de 3. århundrede ved Sortehavet og blev betragtet som beslægtede med goterne. Muligvis indgik der også sarmatiske folk i gruppen. En anden gruppe, som i det 4. århundrede var romerske lejesoldater, dukkede lidt senere op nord for Rhinens munding, hvor de sidst blev omtalt som sørøvere i 480'erne.
De østlige herulere var blandt de folkeslag som blev drevet frem af hunnerne. De fik efter hunnernes tilbagetrækning kongerige omkring March/Morava-floden nord Wien, og en del af dem deltog i kredsen omkring Odoaker, som nogle kaldte "Rex Herulicus".
Ifølge Procopios rejste den herulske kongeslægt med deres tilhængere til den Skandinaviske Halvø efter et nederlag til longobarderne ca. 508/509. Procopios havde sandsynligvis en del af sine sine oplysninger fra kong Datius, som returnerede til Illyrien sammen med 200 unge krigere omkring 545. Han blev konge for den gruppe herulere som Justinian benyttede som lejesoldater i krigene mod persere, vandaler og østgotere. Denne gruppe blev placeret omkring Beograd, men måtte senere flygte og blev knust sammen med gepiderne i 567.
Den nordiske gruppes skæbne er ikke udforsket. Nogle mener, at kongeslægten endte i Lista Herred i Østskåne - andre at de endte i Uppsala.
Muligvis har navnet en forbindelse til ordene jarl og "ErilaR", og muligvis forvekslede man dem i nordiske sagn med hunner.
