Herred
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herredet er en gammel, administrativ enhed i Danmark.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Datering
Dateringen er usikker, da herrederne først nævnes i 1000-årene. Herrederne var da underinddelt i Skiben, og i Jylland var de samlet i sysler.
[redigér] Funktion
Ifølge Roskilde-krøniken skulle hvert herred på Sjælland stille med et stort hundret kriger. Et stort hundret er 120. Og Saxo siger, at kongen udbød et ledingsskib fra hvert herred. Men alligevel stiller nogle historikere sig stærkt tvivlende over for herredernes betydning som militærdistrikter, der skulle stille bestemte kontingenter af mænd og skibe til rådighed for ledingen. Har der været en sådan betydning, forsvinder den under alle omstændigheder meget tidligt i middelalderen.
Herredernes store betydning gennem mange århundreder lå i deres funktion som retskredse, hvor herredstingene fungerede som stedlige domstole. Herredet var også et lokalforvaltningsområde, hvor kongens repræsentant, herredsfogden, var øverste myndighed, og han var samtidig øverste dommer ved herredstinget.
Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919. Dog var underretskredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960. Opdelingen i provstier var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i 1970 er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i lokalhistorie og slægtsforskning.
