Hellebard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En hellebard, ikke at forveksle med det der på dansk kaldes partisan, er et middelalderligt våben, bestående af et 1,5-2,5 meter langt skaft på hvilket det var fæstet en jern- eller stålklinge eller øksehoved, foroven udstyret med en lansespids, bagtil med en hage. Med hagen forsøgte våbnets bruger, hellebardisten, at få tag i sammenføjningerne på ridderens rustning for at trække ham af hesten. I 1600-tallet var hellebarden især et underofficersvåben og anvendtes i nogle lande som sådant også i 1700-tallet. I Spanien brugtes hellebarder endnu i begyndelsen af 1900-tallet af kongens livvagt, og i Zeughaus i Berlin fandtes en sådan hellebard, fremstillet i 1877.
