Hans Adolph Brorson
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Adolph Brorson (1694 i Randerup -1764) var salmedigter og biskop i Ribe fra 1741 til 1764. Brorson boede i Taarnborg i Puggårdsgade. Efter at have taget studentereksamen i Ribe 1712 studerede han teologi i København. Han afbrød det og arbejdede som huslærer i Løgumkloster. Her mødte han prædikanten Jens Peder Hygum og lærte gennem ham pietismen at kende. 1721 tog han tilbage og afsluttede sin embedseksamen, hvorpå han blev præst i Tønder, og det var her, han skrev "Den yndigste rose er funden". I alt skrev han flere hundrede salmer, der blev udgivet i små hæfter, disse hæfter samledes 1739 i Troens Rare Klenodie. Trods oprigtig fromhed, havde Brorson næppe noget muntert liv i Ribe. Det var det ældste af børnene, Nikolaj, der som 12-årig blev lam i den underste del af kroppen og måtte på grund af en tiltagende sindssyge holdes indespærret i et værelse med tremmer for dør og vindue i 20 år. Mens Brorson var til bispevielse i København, døde hans hustru i barselssengen med deres 13. barn. Samtidig havde han tunge anfægtelser over at have været for hård ved hernhuterne. 1764 tog en lungebetændelse livet af ham. Efter hans død fandt hans sønner nogle efterladte salmer, som de udgav i hæftet SvaneSang.
Der er en myte, der siger, at Brorsons kusk, Hermann går igen på Taarnborg og tager trapperne op i tårnet. Kusken kunne berolige drengen, når han fik sine anfald. I Ribe er Brorson tilstede i det daglige, ikke kun ved Taarnborg og statuen af ham udenfor Ribe Domkirke, men også gennem klokkespillet, hvor man hver dag kl. 8.00, 9.00 og 18.00 hører tonerne fra hans salmer over den gamle by.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Værker i elektronisk udgave - Arkiv for Dansk Litteratur
- folkekirken: Salmedigteren Hans Adolph Brorson
- Kalliope: H.A. Brorson, salmer på originaltekst
- Dansk Biografisk Leksikon
 |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
