Hans Ø
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Ø (Tartupaluk på grønlandsk, Hans Island på canadisk-engelsk) er en ø i Kennedy Kanalen mellem Grønland og Ellesmere Island med positionen 80°49'N, 66°26'V.
Øen er blot en aflang og gold knold på 1,3 km². Den er opkaldt efter den grønlandske guide Hans Hendriksen (Suerssaq) under en amerikansk polarekspedition ledet af Charles Francis Hall mellem 1871-1873.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Striden om Hans Ø
Både Canada og Danmark gør krav på øen, da den kan blive vigtig, hvis der på grund af global opvarmning åbnes for en søvej nord om Canada til Stillehavet.
I et interview i TV-programmet Deadline den 9. august 2005 i Danmarks Radio udtalte Peter Robert Dawes fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse at øen havde geologi tilfælles med Grønland.
[redigér] Landgange på øen
- 1984 – Tom Høyem, dansk grønlandsminister tager en helikopter til øen.
- 1988 – Det danske arktiske patruljeskib HDMS Tulugaq ankommer til øen, bygger en varde og placerer en flagstang med Dannebrog.
- 1995 – Udstationerede officerer og mandskab på Thule Air Base flyver ind og placerer endnu et dansk flag på øen.
- 2001 – De canadiske geologer Keith Dewing og Chris Harrison besøger øen per helikopter.
- 2002 – Den danske fregat HDMS Vædderen (F359) patruljerer området mellem Ellesmere Island og Grønland, hejser et nyt Dannebrog på Hans Ø (tidligere flag er ødelagte af vejret) og bygger en ny varde (d. 13. august).
- 2003 – Det danske flag bliver d. 1. august igen skiftet ud af besætningen fra HDMS Triton.
- 2005 – 13. juli – Canadiske soldater lander på øen, placerer en traditionel inuit sten-markering (inukshuk) med en inskription og rejser et canadisk flag.
- 2005 – 20. juli – Som et symbolsk træk sætter den canadiske forsvarsminister Bill Graham fod på øen.
Den 4. august 2005 sættes Søværnets inspektionskutter "Tulugaq" forsvarskutter på vej fra Flådestation Grønnedal i Sydgrønland til Hans Ø for at håndhæve dansk suverænitet. Dette er en tilbagevendende mission hver sommer siden 1988, men vejrforholdene tillader dog sjældent landgang på øen. Kutteren ventes at være fremme om cirka tre uger.
20. september 2005. Ved et møde i New York mellem den danske og canadiske udenrigsminister enedes man om, at flagkrigen omkring Hans Ø skulle bringes til ophør.
Man nåede også at komme til enighed om, at man fortsat var uenige om, hvem den golde klippeø tilhører.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Top of the World News - HDMS Tritons nyhedsbrev.