Hannah Bjarnhof
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hannah Bjarnhof (6. juli 1928 – 20. maj 2002) er en dansk skuespiller.
Hun debuterede som 18-årig i Riddersalen, og senere uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole i 1948.
Hun var herefter tilknyttet Odense Teater, hvor hun bl.a. spillede Pygmalion (1949). Kort efter gjorde hun sit talent gældende på kabaret-scenerne, hovedsageligt i København, og kan bl.a. høres på LP'en En Aften I Cabaret La Blonde(1957).
I en af Volmer Sørensens lørdagsudsendelser på DR, slog hun igennnem med monologen Føss'da', der sidenhen blev hendes største kendemærke i generationer frem. Herefter fulgte mange øvrige monologer, men aldrig med samme gennemslagskraft. H.B var i 1960erne tilknyttet Århus og Ålborg Teater, men det blev også til en del radio- og tv-spil, samt brevkasse-virksomhed på flere af Aller's blade, samt på Radio Mercur. Det blev også til en del revy-engagementer.
Gennem hele sin karriere har H.B endvidere haft en række af biroller på dansk film, indspillet plader og været en flittigt benyttet oplæser. Var midt i 1980erne på tourne med en one-woman-kabaret bestående af Poul Henningsen tekster, også vist på DR TV og optrådte derefter i Tony Rodians søndags-kabaret på Rialto i 1990/91. Hun dukkede op i Rejseholdet på TV, (2000), og året efter udkom CD'en En På Frakken, der bestod af udvalgte indspilninger, alle med den umiskendelige Bjarnhof-artikulation. Denne plade vakte især interesse blandt det yngre publikum.
Fra begyndelsen af karrieren og frem til sin død, underviste Hannah Bjarnhof en lang række af vore senere store skuespiller-talenter, og prøvede også kræfter som iscenesætter og billedkunstner.
Hannah Bjarnhof var datter af forfatteren og journalisten Karl Bjarnhof.