Hammer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Hammer (flertydig). (artikler, som begynder med Hammer)

Ved en hammer forstås normalt et redskab bestående af et metalhoved sat på et skæfte, sædvanligvis lavet af træ, der bruges til at hamre ting i: kiler, nagler søm eller til at sønderdele ting. Men ordet bruges også i andre sammenhænge.

Der findes mange forskellige hamre med vidt forskellig størrelse og funktion; de har naturligvis forskellige navne og bruges af mange fag.

En hammer er et af de enkleste og ældste redskaber ligesom kniven og øksen. Den består af et hoved, der oftest er lavet i metal og et skæfte, der som regel er i træ. Hamre bruges til at flytte, deformere eller knuse ting med. Man kan hamre ting i: kiler, nitter, nagler, søm eller dyvler, og man kan sønderdele ting: metalmalm, klipper eller trækul, og man kan smede og drive metal.

Betydningen af ordet hammer er "sten" eller stenet skrænt jf. Hammeren på Bornholm.

Hammertyper:

• Blyhammer
• Brolæggerhammer
• Bænkhammer
• Bødkerhammer
• Digtehammer
• Finerhammer
• Forhammer
• Håndhammer
• Kløftehammer - se illustration
• Krigshammer

• Lægtehammer, der osse kaldes tømmerhammer - eller tømrerhammer er først af alt tømrerens værktøj, en tung hammer, 800 - 1000 g, med forholdsvis kort skaft og så den karakteristiske kløft med det forlængede spidse horn. Salaman kalder den "kontinental", hvilket vil sige at den ikke fremstilles i England (og ejheller i USA?). Dem der kan fås her i landet nutildags er af dansk eller svensk fabrikat, fra Sandvik.

Forbindelsen mellem lægtehammerens hoved og skaft er forstærket med to pånittede skinner, såkaldte knastskinner (nævnt hos Meyer, 84) eller lasker. Navnet knastskinne kommer af at et par ophøjede knaster klemmes ind i skaftet. I et katalog fra Dansk Stålindustri (1924?) omtales en sjællandsk type, der går igen i senere kataloger fra andre firmaer, hvor en jysk ligeledes er nævnt (Meyer, 84). Møllebygger Frede Dahl har nævnt, at den sjællandske d.v.s. at den bliver brugt overalt på Sjælland har affasede hjørner fra skaftøjet ned mod banen, mens den jyske har skarpe kanter.

• Mukkert
• Plasthammer
• Gummihammer

• Snedkerhammer, der også kaldes bænkhammer har firkantet bane og ensidigt kileformet afrundet tværpen; den bruges i det mindste af snedkere og tømrere, både på værkstedet og på byggepladser.
• tapetsererhammer
• Dørhammer
• Galgehammer

Bødkerhammer, i Fagordbog (1933) er afbildet en hammer med firkantede baner, let krummet hoved og rundt, lige skaft. Materiale, størrelse og tyngde er ukendt, og til hvad og hvordan den anvendes er ikke omtalt.

Digtehammer, træhammer, anvendes ved kalfatring, kalfatrekølle.

Finerhammer er en hammer, der anvendes til at rive finer på vistnok især kanterne, og i grunden kun med varmelim. En hammer med en 2 - 3" bred pen. Det er pennen der anvendes, ikke banen, når fineren skal rives på. Arbejdsmetoden er den, at fineren først forsynes med varmelim, lægges på plads, fugtes en smule med varmt vand og derefter stryges i zigzag med finerhammerens pen. Bliver limen i mellemtiden for kold, noget der meget nemt sker, kan den eventuelt genopvarmes med et varmt strygejern,der så virker som finerpressejern.

Salaman nævner, at finerhammeren undertiden ses lavet af træ (ill.p.496) og forsynet med en aluminiums- eller messingskinne. Finerhamre af træ er ikke almindelige her i landet, men de er dog set hos snedkermester Peder Moos, møbelkonserveringen på Frederiksborg slot. Her er de fremstillet med et hoved af egetræ, påsat en ½" dyvel. Ved brug varmes hovedet på en elektrisk varmeplade.

Fordelen ved en finerhammer i træ er, at pennen meget nemt kan formes efter det emne, der skal fineres.

Snedkerhammeren, der også kaldes bænkhammer har firkantet bane og ensidigt kileformet afrundet tværpen,der i givet fald kan bruges ved finering i stedet for finerhammer. En anden anvendelse af pennen er at slå små søm i med den, søm så små, at banen ikke kan bruges. Vægten af hovedet er ca 300 g. Den bruges i det mindste af snedkere og tømrere, både på værkstedet og på byggepladser.

Den må ikke forveksles med smedens bænkhammer (håndhammer), hvis vægt er 200 - 900 g, og som bruges ved skruestikarbejde sammen med den lettere nittehammer, der lejlighedsvis ses blandt træsmede.

En bænkhammer, eller noget der ligner til forveksling, er blevet fundet i en (smede)grav fra Møllerup i Sønderjylland, dateret til jernalder - de første to århundreder e. Kr.f.

[redigér] Ekstern henvisning

• http://www.baskholm.dk/haandbog/haandbog.html
• Salaman, R. A.: Dictionary of Woodworking Tools, 2nd edn., London 1989 ISBN 0044402562
• Folke Jacobsen: Fag-Ordbog for Træindustrien, 1933
• http://www.steelinfo.dk/pdf/om%20DSI.pdf