Halal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion

Abrahamitiske religioner

jødedom - islam

kristendom Denne artikel er del af serien Islam

Religiøse dogmer

Trosbekendelsen Bøn · Faste · Halal · Haram Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed

Centrale personer

Muhammed · Ali · Abu Bakr Muhammeds følgesvende Ahl Al-Bayt · Imamer Islams profeter · Mahdi

Skrifter og love

Koran · Hadith · Sira Fiqh · Sharia

Retninger

Sunni · Shi'a · Sufisme Religiøse retninger inden for islam

Sociopolitiske aspekter

Byer · Arkitektur Kunst · Kalender Islamiske religiøse ledere Imamate · Kalifat Islam og kvinder Politisk islam · Jihad

Se også

Islamiske begreber Islams historie Kritik af islam Indeks over artikler der handler om islam

Halal (ar. حلال halāl "tilladt") er et islamisk, arabisk ord for "tilladt", parallelt med det jødiske kosher. Brugen af ordet varierer mellem de arabisk-talende muslimske lande og de ikke-arabisk-talende muslimske lande.

[redigér] Anvendelsen af ordet

Halal har en generel anvendelse og en mere specifik anvendelse. I de arabisk-talende lande bruges ordet halal til at beskrive alt, hvad der er tilladt under islamisk lov, som en modsætning til haram; alt hvad der er forbudt. Dette omfatter adfærd, tale, påklædning og manerer.
Mushbooh anvendes om noget, hvis status er tvivlsom, hverken halal eller haram.

I de ikke-arabisktalende muslimske lande bruges ordet primært til at beskrive de muslimske madregler, specielt hvad angår kød og fjerkræ. Ordet bruges dog også i den bredere forstand i disse lande.

[redigér] Halal inden for fødevarer

En række fødevarer opfattes af muslimer som haram, dvs. forbudte; herunder blandt andet svinekød, blod, dyr slagtet i andet end Guds navn, ådsler, kødædende dyr (undtaget fisk og andre vandlevende dyr), insekter^[1], krybdyr og alle giftstoffer (såsom alkohol^[2]).

Halalslagtning foregår ved at skære gennem halspulsåren, struben og spiserøret med et enkelt snit, dels for at få alt blodet ud af dyret, da det at spise blod specifikt er forbudt, dels for at sikre, at dyret lider mindst muligt ved slagtningen. Slagtningen af dyret er en religiøs, rituel handling, der indledes med ordene "I Allahs Navn, den Barmhjertige, den Nådige" (بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِ, bismillāh, i-rahman, i-rahīm). Halal-slagtning kræver, at dyret er ved bevidsthed ved slagtningen. I øvrigt er der en række krav til slagtningen:

• For at mindske smerten må dyret hverken føle sult eller tørst i tiden op til slagtningen.
• Dyret bør håndteres med ro og venlighed for ikke at blive nervøst.
• Andre dyr må ikke slagtes i dyrets nærvær.
• Kniven skal være så skarp som overhovedet muligt, men må ikke skærpes i dyrets nærvær.
• Snittet skal være hurtigt og præcist.
• Strube og spiserør gennemskæres sammen med halspulsåren, men rygmarven må ikke beskadiges.

Derudover må man under ingen omstændigheder skære i dyret eller flå det, før de allersidste, naturlige krampetrækninger er ebbet ud.

Kritikken af halalslagtning har især gået på, at dyrene ikke bedøves før slagtningen, hvilket ifølge kritikkerne skulle gøre det til en inhuman praksis. Muslimer hævder selv, at denne slagtemetode er mere ren og mere skånsom mod dyrene end vestlige slagtemetoder. Forsøg på Den Veterinære Højskole i Hannover viser i øvrigt, at bedøvelse med boltpistol forud for slagtning skulle være mere smertefuldt for dyrene end halalslagtningen selv er. [1]

Der er fire hovedproblemer for muslimer, der er bosiddende i ikke-muslimske lande. Det første er at finde spisesteder eller handlende, der sælger halal-slagtet kød. Det andet er tilstedeværelsen af svinekød i samme butikker som sælger halal-slagtet kød. Mens muslimerne selvfølgelig ikke køber dette kød, kan det skabe bekymring, om den samme kniv har været anvendt til både svinekødet og det halalslagtede kød. Det tredje er den udbredte brug af alkohol i flere retter, dette gælder især på restauranter, men også visse færdigretter kan indeholde alkohol. Endelig bliver mange fødevarer tilsat tilsætningsstoffer, der blandt andet kan være udvundet af gris.

En muslim har ret og pligt til at spise ikke-halal-fødevarer, hvis halal-fødevarer ikke er tilgængelige og det vil være helbredsskadeligt at vente med at spise, indtil han kan fremskaffe sådanne.

[redigér] Halal og kosher

Der er flere sammenhænge mellem halal-fødevarer og kosher-fødevarer. Som eksempler er svinekød ikke tilladt i hverken islam eller jødedommen, der er specifikke forskrifter for at slagte dyrene (f.eks. har begge bønner før selve slagtningen), begge religioner forbyder indtagelsen af blod, og selve slagteritualet, schæchtning, er nært beslægtet med halalslagtningen.

Der er dog også væsentlige forskelle. Indtagelsen af alkohol er ikke halal, mens kashrut ("at holde kosher") tillader moderat indtagelse af alkohol - der findes derfor også regler for kosher vinbrygning. Langt de fleste havdyr regnes for halal, mens kashrut forbyder indtagelse af skaldyr, bløddyr og visse fiskearter. Kashrut forbyder enhver sammenblanding mellem mælke- og kødprodukter, mens dette i islam er halal.

Koranens vers 5:5 erklærer, at fødevarer fra "Bogens folk" (et islamisk begreb for folk, der har modtaget hellige skrifter; dette inkluderer jøder, kristne og muslimer) kan betragtes som halal. Mange opfatter dette som tegn på, at fødevarereglerne i islam er tæt nok beslægtet med fødevarereglerne i jødedommen til, at muslimer kan spise kosherkød, hvis der ikke er tilgængeligt halalkød. Kosher-fødevarer, der indeholder alkohol, er dog stadig haram. Jødedommen accepterer imidlertid ikke halalkød som et alternativ til kosherkød.

1. ↑ Det harmløse farvestof E-120 er udvundet af kaktusskjoldlus og er haram og erstattes af syntetiske tjærefarvestoffer.
2. ↑ Den udrikkelige variant propanol er dog godkendt til at svide fjerstubbe af fjerkræ.

[Faktaside, engelsk]