Gottorp Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gottorp Slot ligger i den inderste vig af Slien. Det ældste Gottorp er kendt i år 1161 som residens for Slesvigs bisper og lå nord for Slesvig ved godset Falkenberg (Alt Gottorp). Denne borg blev revet ned under Valdemar 1. den Store (1157-1184), og i stedet byggedes en ny i Slesvig. Denne borg kom i hertugen af Slesvigs eje i 1260, og dens betydning som fæstning, kan ses af, at den blev kaldt for "hele Danmarks lås og lukke". I mange krige og opgør mellem de danske konger og de senere gottorpske hertuger har Gottorp slot spillet en vigtig både militær og politisk rolle.
I 1459 var det en overgang i Christian 1.s besiddelse (1425-81).
Fra 1522 oprettedes et møntsted ved Gottorp slot. Her blev slået mønter for Frederik 1. (1523-33) og for Christian 3. (1533-1559).
I 1544 opstod det gottorpske fyrstehus, da den danske konge lod sin yngre bror prins Adolf få slottet. Gottorperne forsøgte at gøre sig uafhængige af den danske konge. I en lang periode, og især under Hertug Frederik III (1597-1659) var slottet Gottorp kendt som et vigtigt europæisk kulturcenter.
Det nuværende slot stammer fra tiden omkring 1700 (indviet 1702) og er opført af arkitekten Domenico Pelli efter udkast af den berømte Tessin den Yngre.
Gottorp slot blev 1713 kongeligt dansk slot.
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var slottet hjemsted for en gren af fysteslægten Hessen-Kassel. Familien var giftet ind i den danske kongefamilie, og dets overhoved var statholder og kommanderende general for Slesvig og Holsten.
Prins Christian af Holstein-Beck blev født på Gottorp i 1818. Prinsen var dattersøn af statholderen og blev senere kong Christian 9. af Danmark.
Fra 1947 har det været Landesmuseum for delstaten, og der har været udført omfattende restaureringsarbejder. Der er et arkiv og museum med fund fra Hedeby og det er hjemsted for Nydambåden, der der blev fundet i Nordslesvig.
