Gendøber
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gendøbere eller Anabaptister (af græsk ana (= "hen over") + baptizein (= "døbe")) er en kristen bevægelse, som udsprang af den mest radikale del af reformationen. Gendøberne anser ikke barnedåben for at være gyldig. Udtrykket blev skabt af modstandere, som protesterede mod, at man døbte vokse, som allerede én gang var blevet døbt som børn, og man har brugt udtrykket om forskellige grupper til forskellige tider.
Det er muligt at udskille forskellige former for gendøbere, selv om forskerne ikke er helt enige om, hvordan man skal skelne. Én af dem, William Roscoe Estep, mener, at man bør skelne mellem de egentlige gendøbere, inspirationister og rationalister. Han grupperer folk som Blaurock, Grebel, Hübmaier, Manz, Marpeck og Simons som egentlige gendøbere, mens Muentzer, Storch og deres efterfølgere kaldes inspirationister, og antitrinitarer som Michael Servetus, Juan de Valdés, Sebastian Castellio og Faustus Socinus bliver kaldt rationalister. En anden forsker, Mark S. Ritchie, støtter denne opdeling: "Gendøberne var én type af radikale reformatorer (dvs. reformatorer, der gik videre end folk som Martin Luther, Jean Calvin og Ulrich Zwingli). To andre grupper bestod af spirituelle eller inspirationister, der havde modtaget direkte åbenbaring fra helligånden, og rationalisterne eller antitrinitarerne, som afviste den traditionelle, kristne læresætning om den treenige guddom.”
Andre forskere bruger udtrykket gendøber i en bredere forstand, og de tager både inspirationister og rationalister med som ægte gendøbere. James M. Stayer brugte ordet gendøber om alle dem, som gendøbte mennesker, der allerede var blevt døbt som børn.
En helt anden opdeling tager udgangspunkt i de regionale forskelle, der var fra bevægelsernes start mellem f.eks. "de svejtsiske brødre" (Grebel, Manz), de nederlandske (Menno, Philips) og de sydtyske gendøbere (Hübmaier, Marpeck).
Historikere og sociologer har yderligere skelnet mellem de radikale gendøbere, som var indstillet på at bruge vold for at opbygge det Nye Jerusalem, modsat deres pacifistiske trosfæller, som senere blev kendt som mennonitter i bred forstand. De radikale gendøbere omfattede münsteritterne, der havde magten i Münster 1534-1535, og batenburgerne, en bevægelse, som overlevede under forskellige former langt ind i 1570'erne.
